Det er os, der har lavet det magasin, du sidder med
At producere tre månedsmagasiner og et væld af tryksager kræver ikke bare kreativitet, talent og hårdt arbejde. Forandringsvillighed og tilpasning til udviklingen i samfundet samt til læsernes og kundernes krav om kvalitet og service er en nødvendighed – og en spændende udfordring.
Sådan ser vi på det i Norrbom Marketing.
I de sidste 25 år har vi procuderet magasiner og grafiske løsninger til en international kundegruppe i og uden for Spanien, og hver måned året rundt lægger vi alle kræfter i magasinerne La Danesa, En Sueco og Det Norske Magasinet samt den årlige norske boligguide Guide til boligkjøp i Spania, som alle også udsendes i digitale versioner.
At lave magasiner er en meget dynamisk proces, som dels påvirkes af det, der rører sig i samfundet og dels af de nye teknologiske muligheder. De ugentlige nyhedsbreve på dansk og norsk, som sendes ud til en voksende digital kundegruppe, er et godt eksempel på denne dynamik, som gør firmaet og dets annoncører i stand til at ‘møde’ læserne imellem de trykte magasineres udgivelsesdatoer. Og så kan læsere i de skandinaviske lande selvfølgelig følge med i, hvad der sker på kysten via magasinernes hjemmesider www.ladanesa.com, www.ensueco.com og www.norskemagasinet.com, der opdateres med nye artikler hver måned.
Norrbom Marketing dækker hele det skandiaviske marked i Spanien både på tryk og digitalt, og sammen med vores annoncører når vi i dag ud til 100.000 skandinaviske læsere hver måned.
En investering i fremtiden
Den teknologiske udvikling kræver investeringer i fremtiden. Derfor har Norrbom Marketing indkøbt en ny, avanceret digital trykmaskine til stort set alle slags tryksager. Trykmaskinen er, som sin forgænger var det for blot få år siden, den nyeste, mest innovative på markedet, og Norrbom Marketing kan derfor nu tilbyde tryksager af endnu bedre kvalitet. Digitalprint egner sig til mindre oplag af magasiner, brochurer, visitkort, indbydelser, flyers osv. Nøgleordene er flot design, god kvalitet, hurtig levering og fornuftige priser. På den måde hjælper vi vores kunder med at nå ud til deres kunder, så de kan vækste og vokse.
Grafisk designer søges
Spændende fornyelser på såvel magasin- som tryksagsfronten er på vej i Norrbom Marketing, og derfor søger vi en ny kollega: En grafisk designer. Der er tale om en spændende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor hver dag byder på nye, udfordrende arbejdsopgaver.
Krav til ansøgeren er erfaring og god stil, øje for desigmæssige finesser, kørekort til QuarkXPress, InDesign, Photoshop etc., og evnen til at arbejde i et miljø med mange deadlines. Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, så send din ansøgning til Martin Norrbom: martin@norrbom.com.
Vi benytter lejligheden til at takke vores mange læsere, kunder og leverandører for deres bidrag til vores medier og for give os muligheden for at være her, for at udvikle os og for at kunne nyde travle arbejdsdage med lige dele høj produktivitet og højt humør.
Læg gerne vejen forbi Norrbom Marketing i Centro Idea. Året rundt er vi i gang med at lave flotte magasiner, formidle nyheder og producere effektivt markedsføringsmateriale til vore kunder og læsere.
Vi ønsker alle en strålende sommer!
Martin Norrbom, Helle Espensen, Lina Blanco, Henrik Andersen, Louise Kathrine Pedersen, Sara Laine, Mugge Fischer, Arne Bjørndal, Christine Petersen, Runa Ammitzbøll Flügge og Lasse Bo Jensen.
Norrbom Marketing har for nylig doneret 1.000 euro til cancerhospicet Cudeca i Benalmádena. Beløbet overrakte Martin Norrbom til repræsentant for Cudeca, Rocio Torres Mancera, mandag den 14. april og det vil bidrage til, at Cudeca kan fortsætte med at yde gratis hjælp samt professionel palliativ pleje til cancerpatienter af alle nationaliteter.
Danscan Forsikring tilbyder nu også opsyn af boliger
Det danske forsikringsselskab Danscan Forsikring med kontor i Los Boliches, Fuengirola, har i mange år hjulpet både tilflyttende og bosiddende danskere på kysten med at finde de bedste forsikringsløsninger. Indehaver Helle Haugaard Eriksen er uddannet forsikringsmægler i Spanien, og har haft Danscan Forsikring i mange år. Firmaet har i dag en stor fortrinsvis dansk kundegruppe. På kontoret arbejder også Linda Nielsen og Tina Jøhnk Jensen, der hjælper kunderne med deres individuelle sager. “Vi er et lille team, og derfor er kontakten til vores kunder altid meget personlig. Hvis en af os ikke skulle være på kontoret, er der altid en af os andre, der kan træde til, så kunden ikke går forgæves. Samtidig er vores telefon altid åben, så skulle der ske en akut sag, besvarer vi opkald 24/7”, fortæller Helle.
Helle Haugaard Eriksen fungerer nu som forsikringsagent og anvender fortrinsvist Liberty Seguros, da de giver hende store fordele, som hun kan videreformidle til kunderne, både hvad angår dækning og priser.
En nyhed hos Danscan Forsikring er en service, hvor kunderne tilbydes opsyn af deres bolig, når de er bortrejste. Der kan nemlig ske mange ting så som vandskader, stormskader eller indbrud, som kræver øjeblikkelig indgriben. “Det er ikke altid, man kender sine naboer godt nok til at overlade dem husnøglerne, mens man er bortrejst. Derfor er der mange, der er glade for den ekstra service, vi nu yder. Og på grund af vores tætte forhold til kunderne føler de sig trygge nok til at lade os holde opsyn med deres bolig,” afslutter Helle.
For mere information ring på tlf. +34 952 66 03 87 eller send en e-mail til helle@danscaninsurance.com. Kontoret har åbent mandag-fredag 09.30-16.00. Uden for åbningstiderne kan der ringes på tlf. +34 607 595 960.
Fokus på kvalitet og tidsgaranti giver pote
Efter en hård men meget lærerig opstart mærker det skandinaviske byggefirma SBT Skandinavisk Byggtjänst nu, hvad kvalitet og tidsgaranti betyder, når man etablerer sig på et nyt marked. Kundegruppen er nu stor, og der kommer flere og flere kunder fra anbefalinger fra tidligere kunder. Samtidig er der mange, der efterspørger byggefirmaets ydelser gang på gang “Vi kan mærke, at det skandinaviske marked på kysten prioriterer kvalitet og tidsgaranti. To faktorer, der danner fundamentet for vores virksomhedsdrift. Vi er nu et kendt byggefirma på kysten, men det har taget tid at blive ordentligt etableret og blive accepteret af den meget kvalitetsbevidste skandinaviske kundegruppe”, forklarer Frederick Zelmanovits, der sammen med Antonio Curylo driver SBT Skandinavisk Byggtjänst.
Frederick anerkender, at det har været en satsning at starte et byggefirma på kysten i krisetider, men interessen har været der lige fra starten. Det skyldes ifølge Frederick, at det skandinaviske publikum vægter kvalitet højt. “Vores kunder giver kun udtryk for tilfredshed og føler, at de får valuta for pengene. Men ingen ved, had fremtiden bringer, derfor gør vi i SBT Skandinavisk Byggtjänst alt for at tilbyde den samme service hver dag. Og ønsker vi at vokse, skal vi altid være opmærksomme på ikke at slække på vores koncept om kvalitet og personlig service. Det er ligeledes takket være tilfredse kunder og deres gode erfaringer og anbefalinger, at vi kan fortsætte med at tilbyde det samme gode byggearbejde.
For mere information om SBT Skandinavisk Byggtjänst på se www.skandbygg.com eller ring på +34 671 736 927.
Et stykke af Frankrig i Elviria
Området Perigord i regionen Dordogne i det sydvestlige Frankrig er kendt for valnødder, udendørs markeder, foie gras, ænder, knive, stentøj og meget meget mere. Et lille område som har meget at byde på. Efter at have boet i der i 25 år og arbejdet med naturprodukter, besluttede Virginie Demonchaux, og hendes mand at flytte til Spanien, til Elviria, som de var blevet meget betagede af under en ferie et par år forinden. Dette er begyndelsen på en ny tilværelse for det franske ægtepar, men tilknytningen til deres hjemby Brive la Gaillarde og Périgord området bevarer de. French Gourmet & Table Deco er nemlig navnet på deres nye butik i Elviria, på torvet ved Supersol, som åbnede den 2. april. Her kan du finde franske specialiteter, som Virginie har eneforhandling på i Andalusien.
Når du kommer ind i butikken, hører du musik af Edith Piaf, Charles Aznavour, Georges Brassens m.fl, så de franske toner fylder rummet, der er indrettet med møbler fra Virginies hus i Frankrig og andre ting snedkeret i hendes hjemby. Det er som at træde ind i et andet land, uden at du behøver at vise dit pas. Og Virginie glæder sig til at kunne præsentere et stykke af Frankrig og fransk kultur for dig.
French Gourmet & Table Deco er, som navnet antyder, både gourmetprodukter og tilbehør. Du kan finde foie gras, som bliver fabrikeret af svogeren, som holder denne gamle familietradition i hævd. Eller hvad med at prøve en af de mange senneper fra Virginies hjemby, med svampe eller rød peber eller druemost. Der er mere end 10 forskellige slags. Confiteret and, lækre valnødder badet i chokolade, en økologisk valnøddetærte, chokoladetrøffel eller olier med fx trøffel og hindbær. Udvalget er meget ekslusivt, også når det gælder vin. Du kan finde få, men lækre, udvalgte vine; rød, hvid og rosé, og selvfølgelig en fransk champagne. Specielle apertiffer, søde med valnød, melon eller figner samt de krydrede og en fransk pastis. I området omkring Biarritz produceres der mange lækre duge, forklæder viskestykker m.m. og hos French Gourmet & Table Deco forhandles produkterne fra Jean-Vier. Du kan også finde stentøj, vinglas samt de eksklusive knive fra La Corrèze, hvor logoet er et valnøddeblad. Knivene er også fra Virginies hjemby. Og hvad er et bord uden stearinlys fra Bougies la Francaise, og dufte fra Berdoues? Har du lyst til at forkæle dig selv eller har du brug for en speciel gave, så finder du French Gourmet & Table Deco på det store torv i Elviria. Tel: 952 83 43 98.
Dyrlægeklinikken PetVetKamu deltager i europæisk sejlmesterskab
Den skandinaviske dyrlægeklinik PetvetKamu fra Fuengirola deltog fra den 19. til den 29. marts i det europæiske sejlmesterskab i Drake med båden PetVet ved den italienske Riviera.
Teamet fik en 17. plads i det italienske mesterskab og en 34. plads i det europæiske mesterskab.
“Målsætningen var at blive blandt de 20 bedste i det italienske mesterskab og i den øverste halvdel i det europæiske mesterskab. Derfor er vi meget tilfredse med vores resultat. Kun et besætningsmedlem i vores team havde tidligere sejlet Drake, vores skipper Mihkel Kosk. Han er en af Europas yngste professionelle sejlere og har en lang familietradition inden for sejlads”, fortæller dyrlæge Susanne Kamu.
Også Susannes søn Kaspar Kamu deltog i konkurrencerne. Han var den yngste deltager i begge mesterskaber. Også Niklas Jansson er en erfaren sejler og har tidligere deltaget i mesterskaber i de baltiske lande. Og han har også været på jordomsejling.
“Vejrforholdene var utroligt hårde. Vi blev mødt af alt fra sne, kraftig vind, storm, vindstille dage og solskin. Men vi klarede os godt igennem strabadserne”, fortsætter Susanne Kamu, der normalt er langdistancesejler. På hendes meritliste finder man blandt andet to verdensmesterskaber i Swan Rolex World Cup ved Sardinien og en sejling over Atlanten i ARC regatta. Susanne havde ikke tidlige deltaget i så hård konkurrence før, og hun var overrasket over, hvor fysisk hårdt det var. Næste alle de deltagende både havde en til tre professionelle sejlere ombord – alt fra verdensmestre til olympiske vindere. “Det er vores mål at deltage i næste europæiske mesterskab, men nu skal der trænes”, afslutter Susanne Kamu.
Træning til lyden af bølger og det bløde sand
Fra torsdag den 8. maj kl. 10 starter vi træning på stranden ved borgen, Castillo Sohail i Fuengirola. Hvis du har lyst til at starte frisk hver torsdag morgen sommeren igennem, så kom og vær med.
Foråret er kommet til Costa del Sol og skaber de perfekte rammer for udendørs træning. Særligt er stranden i Fuengirola med lyden af bølger og det bløde sand noget nær det perfekte træningsrum, jeg kan forestille mig. Selve træningen på stranden vil være en fin blanding af yoga, pilates og mere almindelige gode træningsøvelser. Alle vil kunne være med, og alle vil kunne blive udfordret af øvelserne, så benyt chancen til at få en frisk torsdag morgen med masser af energi og få rørt kroppen.
Vi bruger cirka en time på øvelser, og målet med træningen er, at du efterfølgende føler, at hele kroppen er blevet arbejdet igennem, trimmet og smidiggjort. Du medbringer blot det tøj, du kan lave øvelser i, et stort håndklæde og vand. Prisen er 8 euros.
Sommertræning hver torsdag på stranden ved Castillo Sohail i Fuengirola. Hør mere på tlf. 638 592 498 eller send en e-mail til jacob@vitasana.dk.
Tjek dækningen
“Bilforsikringerne har gennemgået en kæmpe udvikling, siden vi åbnede Kaas & Kirkemann i januar 1996. I begyndelsen skulle ansøgning om bilforsikring udfyldes i hånden og sendes pr. fax til forsikringsselskaberne. Internet fandtes ikke, og forsikringsselskaberne var ikke glade for bilister under 27 – 30 år. En ansvarsforsikring dengang havde samme pris som en kaskoforsikring i dag.
Priskrigen startede for alvor, da forsikringsselskaber uden filialer begyndte at operere med kun at kunne træffes pr. telefon. Derefter er der kommet en række online-selskaber baseret på samme koncept. Som forbruger bør man vide, at det ikke kun er, fordi disse forsikringsselskaber ikke har kontorer til kundeservice, at de kan føre en aggressiv prispolitik. Der er også en stor forskel i selve forsikringsdækningen. Et eksempel, der kan koste kunden dyrt, er i tilfælde af en totalskade. Online-selskaber erklærer for det meste ikke bilen totalskadet, medmindre reparationen koster mere end 100% af bilens brugsværdi. Grænsen hos de traditionelle forsikringsselskaber er i de fleste tilfælde 75%.
Vi samarbejder med forsikringsselskaber, der udbetaler brugsværdien plus ekstra 30% for ældre biler, hvor online-selskaber normalt udbetaler brugsværdien. For nyere biler er betingelserne i mange tilfælde også mere favorable hos de traditionelle forsikringsselskaber” siger Pernille Kaas.
Lige nu har Kaas & Kirkemann en eksklusiv kampagne for bilforsikringer. Tilbuddet gælder alle, der har bilforsikring i Spanien, er over 25 og har haft kørekort i mindst to år. “Gode forsikringsselskaber, som vi har samarbejdet med i mange år, bakker op om kampagnen. Den eneste dokumentation, vi behøver, er en kopi af den nuværende forsikringspolice, hvor man kan se dækningen, og den sidste, betalte kvittering. Har man ikke sin bilforsikring hos Kaas & Kirkemann, vil vi kunne tilbyde samme eller bedre dækning til en lavere præmie i forhold til den forsikring, man har i forvejen. Er man allerede kunde hos Kaas & Kirkemann, er man altid velkommen til at kontakte os, for at se om man har den bedste dækning til bedste pris”.
Det er med stor sorg, at vi meddeler, at adm. direktør Vagn Trend Poulsen døde den 15. april 2014, kun 66 år gammel.
VTP, som han blev kaldt, var ud af en vognmandsfamilie, og han overtog i en tidlig alder faderens vognmandsforretning. Efter den tid var han beskæftiget i transportbranchen med salg hos hhv. Volvo og Scania, indtil han midt i 80’erne kom til Nordtank Energy Group på Djursland. Vagn Trend Poulsen var en af pionererne i vindmølleindustrien. Han var den første, som fik vindmølleaktier til at være noget, alle ville eje, da han børsnoterede Nordtank Energy Group i 1995. Han fortsatte som adm. direktør, indtil fusionen af NEG og Micon var på plads og NEG Micon var en realitet – det der i dag er Vestas.
Vagn Trend Poulsen solgte sine aktier i NEG Micon, og etablerede VTP Gruppen, som fra 1998 har været en væsentlig aktør indenfor byggeri og salg af luksusboliger primært på den spanske solkyst, men også i Kroatien, Bulgarien og Tyrkiet. Det blev til flere projekter (bl.a. Cabo Bermejo, Torre Bermeja) og flere hundrede boliger, samt den efterhånden meget kendte restaurant Tikitano mellem Puerto Banús og Estepona.
I Sydspanien var “Mr. Poulsen” kendt for at gøre det, han sagde, han ville gøre, og helst bedre end lovet, hvilket altid har betydet 12 timers arbejdsdage og syv dages arbejdsuger. De sidste par år er lidt mere af tiden dog gået med golf, børn og børnebørn, men han har aldrig sluppet roret i virksomhederne.
VTP fik sidste år konstateret kræft, men også det klarede han, som med alt andet uden en eneste sygedag. Først få dage før sin død måtte han stoppe med arbejdet. Han var omgivet af familien, da han sov ind.
Æret være hans minde.
Bestyrelsesformand for VTP Holding Aalborg, Karsten Trend Poulsen.
Vagn Trend Poulsen blev bisat i Aalborg fra Hasseris Kirke onsdag den 23. april.
En succes fylder 25 år
Den 24. maj fejrer danskejede Birdie Vinos 25 års jubilæum og inviterer kunder og forretningsforbindelser til åbent hus, hvor der bliver budt på paella og grillede lækkerier. Gæsterne inviteres naturligvis også på gode vine, og forretningen vil være fyldt med mange supergode endagstilbud.
Jeanett Lorentzens store interesse for og viden om vin, samt hendes gode næse ikke kun for vin, men også for forretning, har betydet, at hun gennem de sidste 15 år, hvor hun har været enejer af Birdie Vinos, ikke kun har formået at skabe nye rammer (den store forretning på Mijasvejen åbnede i 2002). Hun har også forstået at udvide sortimentet, så stort set alle smagsløg kan stilles tilfredse. Høj kvalitet til en god pris har været nøgleordene, der har betydet, at kunderne altid kan finde en vin, der passer til både anledning og til budget. Igennem årene er udbuddet af vintilbehør samt brugskunst og gaveidéer vokset, og masser af flot indpakkede kurve med Birdie Vinos’ logo har fundet vej til gaveborde langs hele kysten.
“Jeg føler, at jeg er på rette vej, forrretningen fungerer. Vi har et stort salg til restauranter og hoteller, men det er, når de private kunder kommer her i butikken, at jeg kan mærke, at det virkelig er lykkedes. De kommer glade og forventningsfulde, og forlader butikken lige så glade”, siger jubilaren, der glæder sig til at byde velkommen til åbent hus hos Birdie Vinos på Mijas-vejen, lørdag de 24 maj kl. 11.00 – 15.00.