Et charmerende og velholdt rækkehus i traditionel spansk stil i Campo Mijas. Rækkehuset ligger i et fredeligt område og er syd/vest vendt med udsigt til en flot vedligeholdt have med fælles svømmebassin. Fra terrassen på 22 kvm er der direkte adgang til bassinet, haven, tennisbane og en legeplads for børn.
Dette indbydende rækkehus er i to etager. Første etage indeholder entre, badeværelse, køkken og en rummelig stue på 28 kvm med spiseplads. Anden etage har to gode soveværelser med indbygget garderobeskab samt et badeværelse. Alle hårde hvidevarer (Miele) er inkluderet.
Campo Mijas (El Albañil) er et veletableret og meget populært område med kort afstand til butikker og restauranter i El Coto. Der findes flere supermarkeder, skoler, restauranter og apotek indenfor kort afstand med bil.
Både ejer og gæster har, så længe de er i urbanisationen, ret til privat medicinsk assistance fra ”Helicopteros Sanitarios” for en minimal årlig afgift. Dette er et ideelt hjem for både ferierende og fastboende.