Det danske magasin i Spanien
Spanierne lever længst · Regeringen vil indføre Google-skat på tre procent · Lægerne har fået nok

Spanierne lever længst · Regeringen vil indføre Google-skat på tre procent · Lægerne har fået nok

Spanierne lever længst

En spanier bliver i dag i gennemsnit 82,9 år gammel. Det giver spanierne en flot fjerdeplads over de folkefærd, der bliver ældst. Spanien bliver i dag kun overgået af Japan, Schweiz og Singapore. En ny rapport fra The University of Washington (Seattle, USA) viser nu, at i år 2040 vil spanierne være verdens længst levende folkefærd. Til den tid vil den gennemsnitlige spanske levealder være steget med 4,5 år til 87,4 år.

 
 
 
 
{loadposition google_nativeLD}
 
 
 
 

Regeringen vil indføre Google-skat på tre procent

Den spanske skatteminister, María Jesús Montero, er sikker på, at hendes forslag om at indføre en ny skat for internationale internet-baserede virksomheder vil samle bredt flertal i parlamentet. Regeringen vil indføre en ny skat, som kaldes Google-skat, på tre procent til virksomheder som Google, Airbnb, Uber mm. Det er virksomheder, som via internettet opererer i Spanien, men kun betaler skat i deres ’hjemland’, hvor de rent fysisk har domicil. EU-landene er splittet i spørgsmålet om den nye Google-skat, men den hårde kerne i Europaparlamentet anbefaler medlemslandene at indføre en skat på tre procent. Den spanske PSOE-regering vil indføre skatten, da de finder det urimeligt og konkurrenceforvridende, at store internet-baserede internet-virksomheder i dag stort set kan operere skattefrit i Spanien, mens alle andre virksomheder i flere årtier har betalt selskabsskat.
 
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 

Lægerne har fået nok

Lægerne strejker i denne uge i hele Málaga-provinsen. De har dog organiseret sig således, at det kun er 20 procent af arbejdsstyrken, der strejker ad gangen. Lægerne er utilfredse med de lange ventelister, den korte tid de har til hver enkelt patient, forsinkelser på interne analyser samt deres manglende lønstigninger igennem ti år. “Det er umuligt for os at yde et ordentligt stykke arbejde under de betingelser, vi har i dag. Sundhedssystemet er tæt på et kollaps,” mener Juan José Sánchez, som er formand for lægekollegiet i Málaga. Han ønsker flere ressourcer og et nyt stort hospital i Málaga, som både kommunen, amtsrådet og Junta de Andalucía længe har talt om.
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.