De gode perspektiver for årets turistsæson holder ikke stik. Således har de fleste hoteller i hele Málaga-provinsen fra midten af juli måned måttet lancere ”last minute” tilbud til stærkt reducerede priser i bestræbelserne på at opnå en hæderlig belægning. Tilbuddene fortsætter flere steder her i starten af august. Formanden for Costa del Sols hotelejere (Aehcos) betegner på ingen måde sæsonen som værende dårlig men bekræfter, at ”den positive stime, som vi de sidste tre til fem år har levet godt på, nu er vendt. Det er specielt de tyske og engelske turister, der søger nye destinationer som Tyrkiet, Grækenland og Egypten,” fortæller Luis Callejón, som håber den indenlandske turisme vil give provinsens hoteller en fornuftig august måned. Restaurationsbranchen mærker også et fald i aktiviteten, mens formanden for sammenslutningen af udlejere af turistboliger (AVVA) er godt tilfreds med sin beliggenhed på 75 procent.
{loadposition google_native}
Goya-uddelingen går til Málaga
Den spanske filmindustris prestigefyldte prisuddeling, Goya, skal til næste år afvikles i Málaga. Uddelingen af Goya-priserne sker normalt i Madrid, men Málagas kandidatur er så stærkt, at prisuddelingen i 2020, for første gang, får Málaga som værtsby. Uddelingen skal ske i sportspaladset ”Martin Carpena” og får plads til lidt over 10.000 tilskuere. Det storslåede galla-show får et samlet budget på 2,4 millioner euro, som dækkes delvist af kommunen og en række sponsorer som banken UniCaja. Kommunen betragter dog værtskabet som en særdeles god investering, da Goya-uddelingen transmitteres direkte på spansk TV og er et af årets mest sete programmer.
{loadposition google_native}
Spanien fortsat uden regering
Det er nu 100 dage siden, spanierne gik til valg, men der er fortsat ikke indsat ny regering. Trods det ellers klare valgresultat den 28. april, er det ikke lykkedes de spanske politikere at skabe et grundlag for en ny regering. Valgets store sejrherre, socialistpartiet PSOE, havde ellers alle kort på hånden for at samle flertal. Partiet kunne både indgå en flertalsregering med midterpartiet Ciudadanos, eller med partiet Podemos som, krydret med et par stemmer fra de mest moderate nationalistpartier, også ville kunne samle en flertalsregering. Førstnævnte mulighed faldt hurtigt til gulvet grundet en indbyrdes strid mellem de to partiers ledere. Og forholdet til Podemos er i sommervarmen blevet koldere og koldere, fordi Pedro Sánchez kun vil indgå kompromisser med Podemos og ikke give dem ministerposter i en ny regering. Situationen kan reddes, men et nyvalg til efteråret er ikke længere utopi.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.