En byrundtur med borgmesteren

Miguel Ángel Herrera Gutiérrez i museumslandsbyen GENALGUACIL

“I dag er Genalguacil blevet et af de vigtigste referencepunkter inden for kunst og kultur, ikke kun i Spanien, men i Europa.”

Som anden del i artikelserien En byrundtur med borgmesteren besøger vi Genalguacil og møder borgmesteren Miguel Ángel Herrera Gutiérrez, som i løbet af de sidste elleve år har forvandlet en lille landsby til et internationalt anerkendt centrum for kunst og landdistriktsudvikling.

Levende museumslandsby

På afstand kan Genalguacil ligne enhver anden andalusisk pueblo blanco, men idet man nærmer sig, begynder det at se anderledes ud. Landsbyen regnes officielt som en af de smukkeste i Spanien. Kommunen i Málaga-provinsen blev optaget i foreningen Los pueblos más bonitos de España i 2021. Byen er kendt for sin spektakulære beliggenhed, sine smalle gader og hvide huse – og ikke mindst for at være en levende museumslandsby, hvor skulpturer og kunstværker præger gadebilledet.

Landevejen, der fører hertil, snor sig gennem et bølgende landskab af tæt egeskov. Man bør dog ikke lade sig distrahere af naturskønheden, for lokalbefolkningen, der kender hver hårnålesving som deres egen bukselomme, tager gerne inderbanen – især i de stejleste kurver. Og hvis du synes, at svingene er udfordrende, så vær forberedt på at holde vejret, når du kører ind i det lille centrum på vej til byens offentlige parkeringsplads. Her er der ofte kun få centimeter til husmurene.

Løfter man blikket, møder man skulpturer, der både overrasker og giver gadebilledet karakter. Nogle er stilrene moderne strukturer, andre – som en blyantstump på en væg – får os til at trække på smilebåndet, mens keramiktallerkener og lerkrukker i vindueskarmene afspejler områdets traditionelle brugskunst. Hver plads og hvert lille stræde udstiller noget særligt, og det er netop dét, der gør Genalguacil helt unik.

Folkets mand

Planen var, at vi skulle mødes på rådhuset, men som altid er vi lidt tidligt på den, så vi tager en kop kaffe på den lokale kro. Og hvem sidder der, om ikke borgmesteren, som har et morgenmøde før vores interview.

Som leder af kommunalbestyrelsen er Miguel Ángel Herrera Gutiérrez, 48 år, altid i fuld aktivitet. Alligevel tager han sig tid til at hilse på os og slå en sludder af med kvinden bag bardisken, mens hendes barnebarn løber omkring hendes ben. Miguel Ángel er tydeligvis en mand af folket, højt værdsat for alt det, han har gjort for denne landsby – og det er ikke så lidt.

Efter at have fulgt ham gennem smalle genveje i byen finder vi et uforstyrret sted til samtalen på tagterrassen til kommunens museum for samtidskunst. Udsigten herfra er spektakulær.

Hvordan endte du som borgmester, og hvorfor netop her i denne by?

Jeg er født og opvokset i Genalguacil, og efter studierne flyttede jeg tilbage for at starte for mig selv. Det begyndte med en lille købmandsbutik, før jeg efterhånden åbnede endnu en og begyndte at arbejde med distribution af fødevarer til restauranter i området. Iværksætteri har egentlig altid været en del af mit liv, med base her i byen. Jeg har været borgmester siden 2011, snart 15 år, og mit mål har hele tiden været at udvikle et projekt, som adskiller sig fra det, man finder i andre småbyer.

Hvilke konkrete projekter har I gennemført for at sætte Genalguacil på landkortet?

For mig har det altid været vigtigt at tage udgangspunkt i omgivelserne. Genalguacil og Valle del Genal er områder, hvor naturen spiller en helt central rolle, men også steder, der har behov for revitalisering. Fraflytning har været – og er stadig – en udfordring. Derfor videreudviklede vi konceptet Genalguacil Pueblo Museo, altså museumslandsbyen.

Projektet startede allerede i 1994 med Encuentros de Arte, et kunstnerophold og værkstedsprogram, som dengang var begrænset til en 15-dages samling hvert andet år. Da vi kom til i 2011, ønskede vi at give kunst og kultur en langt mere central rolle og begyndte at opbygge et helårligt kulturprogram med kunstnerresidenser og invitationer til både spanske og internationale kunstnere. Tanken var at lade kunstnerne arbejde direkte her – ikke bare komme med et færdigt værk, men udvikle projekter i samspil med landsbyen og indbyggerne. Samtidig begyndte vi at invitere kendte kuratorer, som kunne løfte projektet yderligere. I dag er Genalguacil blevet et referencepunkt for kunst og kultur, ikke bare i Spanien, men også internationalt.

Hvordan opstod museet for samtidskunst, og hvad er målet i dag?

Museo de Arte Contemporáneo de Genalguacil blev etableret som et fysisk rum for den samling, der er vokset frem gennem de forskellige udgaver af Encuentros de Arte. Bygningen blev indviet i 2004, men det var først fra 2011, da jeg tiltrådte som borgmester, at vi udviklede udstillingskonceptet i en mere professionel retning for samtidskunst. I dag fungerer museet ikke blot som et opbevaringssted, men som et levende rum for kunstnerisk forskning, samarbejde med lokalsamfundet og egen kulturproduktion.

Hovedmålet med museet – som med vores øvrige initiativer i Genalguacil – er at modvirke affolkning i landdistrikterne. Arbejdet bygger på fem søjler: tradition, kunst, kultur, natur og innovation. Det er en tilgang, vi har været tidligt ude med. Museet, konceptet Pueblo Museo – som også omfatter et friluftsmuseum – og mere end 300 kunstnere har alle bidraget til, at Genalguacil i dag står som et internationalt referencepunkt for kultur og innovation i landdistrikter.

Genalguacil er også en del af EU’s program for landdistriktsudvikling. Hvad går det ud på?

Gennem museumslandsbyprojektet og en innovationsbaseret metode har vi etableret det internationale laboratorium for rural innovation i Genalguacil. Sammen med førende europæiske partnere arbejder vi nu med projekter, der skal bidrage til at imødegå udfordringen med affolkning i landdistrikter. Et af de mest centrale projekter er Pacesetters, som indgår i EU-programmet Horizon Europe – et af EU’s vigtigste forskningsprogrammer. I denne sammenhæng fungerer Genalguacil som pilotprojekt og et såkaldt Real World Lab.

Det er ret særligt, at en lille landsby som vores deltager i sådanne projekter. Det handler ikke kun om, hvad der sker her lokalt, men også om hvordan vi kan fungere som katalysator for andre landsbyer og rurale områder i Europa.

Svingene er en del af charmen

Genalguacil ligger kun 43 kilometer fra Costa del Sol, eller godt en times kørsel fra Estepona ad MA-8301. For nogle kan landevejen føles lidt udfordrende, men ifølge borgmesteren er det en del af landsbyens charme.

Er destinationen alle svingene værd?

Absolut! Det tager mig kun omkring en time og ti minutter at køre hertil fra Estepona. Vi har direkte forbindelse, men svingene kommer man ikke udenom. Samtidig er de en del af charmen. Havde vi haft motorvej hertil, ville meget af landsbyens essens være gået tabt. Vejen har fungeret som et slags filter mod masseturisme, og det er netop det, der gør, at stedet stadig opleves uforstyrret.

Hvem bor her, og hvad arbejder de med?

Vi er omkring 400 indbyggere. Tidligere faldt befolkningstallet kraftigt, og det svinger stadig noget, men det vigtigste er, at der findes en stabil og engageret lokalbefolkning. Flere, der bor i landsbyen, arbejder på kysten, og nogle unge flytter væk på grund af studier eller arbejde. Samtidig er det i dag lettere at skabe sig et liv her – især med mulighederne for fjernarbejde.

De lokale erhverv er i høj grad knyttet til kultur, landbrug og skovbrug baseret på kastanje- og korktræer. Dalen har et mikroklima, som gør jorden meget frugtbar, og næsten alle har et lille stykke havejord, hvor de dyrker frugt og grøntsager. Turismen beskæftiger i stigende grad lokalbefolkningen, men det positive er, at det ikke er den type turisme, man ser på Costa del Sol. De besøgende, der kommer hertil, er mere bevidste og interesserede i lokale produkter, kunst og håndværk.

Har I udenlandske beboere i landsbyen?

Ja, vi har en del udlændinge, som bor her. Mange kommer først for at prøve livet i landsbyen gennem leje, før de efterhånden køber bolig og slår sig ned. Vi har blandt andet et fransk kunstnerpar, som endte med at bosætte sig her permanent, hvilket siger meget om, hvordan folk finder deres plads. Det er dejligt at se, hvordan de bliver en del af lokalsamfundet. Genalguacil tiltrækker ofte interessante profiler – kuratorer, samlere og personer fra kunst-, videnskabs- og innovationsmiljøet.

Har du et favoritsted i landsbyen?

Det er svært at vælge ét. Det, jeg bedst kan lide, er kontrasten mellem naturen og landsbyen, med de hvide huse mod den store grønne baggrund. Og efter al regnen i vinter er foråret her helt spektakulært. Navnet Genalguacil, som stammer fra arabisk, betyder noget i retning af paradis eller oase, så allerede dengang blev området beskrevet som en slags paradis.

Hvad ser du som jeres største udfordringer og muligheder?

En af de største udfordringer er at få myndighederne til at forstå, at bæredygtighed også handler om at støtte landdistrikterne. Landsbyerne bidrager med en uvurderlig kulturarv, og det må anerkendes i højere grad. Derudover er der behov for bedre kommunikation og mere stabile grundlæggende tjenester. Samtidig findes der store muligheder. De høje boligpriser i kystbyerne gør landsbyerne mere attraktive for iværksætteri og giver plads til en bedre livskvalitet, især for børnefamilier.

Hvad kan turister opleve i Genalguacil?

Det første, mange bør få med sig, er samtidskunstmuseet, men hovedoplevelsen er nok selve landsbyen, hvor over 250 kunstværker er spredt rundt i gaderne. Derudover kan man besøge håndværksværkstederne, hvilket giver stedet en ekstra dimension for alle, der er interesserede i kunst og håndværk. Her arbejder skomagere, kunstnere med naturmaterialer, tekstilkunstnere og andre lokale skabere, som bor og har deres værksteder i landsbyen. De er som regel åbne, og man kan bare kigge indenfor. Ønsker man at deltage i workshops, kan man kontakte museet på forhånd.

For historieinteresserede findes der også en kirke fra 1600-tallet, bygget på fundamentet af en tidligere arabisk moské. Rundt om landsbyen findes der spor efter ældre bosættelser, og området har en lang historie med minedrift helt tilbage til fønikisk tid, især i Sierra Bermeja.

Når det gælder overnatning, har Genalguacil efterhånden fået flere casas rurales, og mange har restaureret gamle familiehuse, som nu bruges af både besøgende og gæstekunstnere. Der findes også en posada og flere små restauranter – endda en vegansk restaurant. Det sidste kan måske overraske, men det passer godt til den type besøgende, der kommer hertil.

Hvornår er den bedste årstid at besøge landsbyen, og hvad med særlige lokale fejringer?

Genalguacil er et rejsemål, som kan besøges hele året, med et aktivt kulturprogram i alle sæsoner. Alligevel er første halvdel af august særligt interessant, når Encuentros de Arte arrangeres i lige år og Arte Vivo i ulige år. Da er landsbyen på sit mest levende.

GENALGUACIL – KORT FORTALT

Hvid landsby i Málaga-provinsen
Indbyggere: 352 i 2025
Højde over havet: 500 m
Borgmester: Miguel Ángel Herrera Gutiérrez
Kuriositet: Over 250 skulpturer er spredt rundt i landsbyens gader og på pladserne.