Det danske magasin i Spanien
Voldsom skovbrand i Estepona · Stort dieseludslip i Málaga · Nyt hospital og ny byplan for Marbella

Voldsom skovbrand i Estepona · Stort dieseludslip i Málaga · Nyt hospital og ny byplan for Marbella

Voldsom skovbrand i Estepona (video)

 
Vel er det sommer, tørt, varmt og sæson for skovbrande, men alligevel er det ikke sædvane, at 150 borgere må evakueres af frygt for brandenes omfang. Ikke desto mindre er det faktum i Estepona, hvor små halvandet hundrede borgere i løbet af mandag og tirsdag måtte evakueres, og små 200 brandfolk fortsat arbejder i døgndrift mod flammerne. I løbet af tirsdagen kom yderligere 75 brandfolk fra de nærtliggende provinser til undsætning og først da begyndte den omfattende brand at komme under kontrol. Endnu værre er det gået på De Kanariske Øer, hvor en skovbrand har hærget et kæmpe areal på mellem 8.000 og 10.000 hektarer. Efter næsten en uges kamp mod flammerne er branden fortsat ikke under kontrol.
 
 
 
 
{loadposition google_native} 
 
 
 

Stort dieseludslip i Málaga

malaga havn
 
En mindre færgeulykke i Málagas havn har forårsaget et stort dieseludslip på 8.000 liter.
Takket været en hurtig aktion fra myndighederne, blev det ramte område hurtigt isoleret via nogle særlige net, som hindrer de store mængder diesel i at sprede sig i havet. Trods den hurtige aktion, og de formodede minimale skader, tog dieseludslippet overskifterne i samtlige lokale medier, da det undrer, at en færge kan forulykke i en havn og tilsvarende at udslippet af diesel er så omfattende.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 

Nyt hospital og ny byplan for Marbella

juanma moreno junta de andalucia
 
Den nye præsident for Junta de Andalucía, Juanma Moreno, er en mand af store ord. Men hidtil har der ligget magt bag hans ord. Derfor skaber det optimisme, når han nu lover, at udvidelsen af Hospital Costa del Sol i Marbella vil stå klar inden næste regionalvalg i 2022. Det samme gælder Marbellas byplan, som ikke er blevet revideret siden slutningen af 80’erne grundet konstante problemer mellem Marbella kommune og Junta de Andalucía i Sevilla. ”En ny gennemarbejdet byplan, som er godkendt af begge parter, vil sikre Marbella en hidtil uset stabilitet og sikkerhed for nye projekter i byen,” mener Juanma Moreno.
 
 
{loadposition google}
 
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.