Gazpacho – en portion spansk historie

Gazpacho - en portion spansk historie

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Der findes mange varianter af denne spanske ret – nogle med kød, andre med fisk og skaldyr. Mest kendt er nok Gazpacho Andalúz, som nærmest er en flydende salat. Ordet gazpacho stammer fra det hebraiske ord “gazas” som betyder at bryde op i små bider.
 
Forløberen til dagens gazpacho var oprindelig fattigmandskost, som kun bestod af brødsmuler og hvidløg, som blev knust og tyndet ud med olivenolie og efterfølgende også piftet op med salt og eddike.
 
Spaniens kulinariske udvikling afspejles i gazpacho. Da landet blev en del af den islamiske verden, blev retten også tilsat mandler for at gøre den mere smagfuld. Suppen, som kaldes Gazpacho Ajo Blanco, spises den dag i dag, og i enkelte opskrifter er den også tilsat druer.
 
Op gennem tiderne har eksperimentelle spaniere med sans for kokkekunsten tilsat både æble, citron, agurk, mælk og æg, for at nævne nogle, og givet den stadigt nye navne. Der findes sågar et par varme udgaver; Gazpacho Caliente.
 
Efter at det muslimske herredømme i Spanien var slut i 1492, vendte spanierne sine øjne vestover mod det, de troede var Indien. Under spansk flag opdagede italieneren Christopher Columbus Amerika, og en periode med meget nyttige men også brutale hærgninger startede. Udover guld bragte de søfarende blandt andet tomater, kartofler, majs, avokado, chili, nødder, chokolade og tobak med sig tilbage. Og Gazpacho Andalúz blev undfanget.
 

Opskrift 

Suppen kan du nemt lave selv, der findes utallige opskrifter. Vi fandt endda en spansk kogebog, hvor gazpacho står i kapitlet med salater.
 
1/2 kg tomater
1/4 kg grøn paprika
1 agurk
3 fed hvidløg
50 g hvidt brød (helst et par dage gammelt)
1 spsk. rødvinseddike
1 dl olivenolie
en lille smule havsalt
 
Skyl tomaterne i kogende vand et par sekunder og fjern skinnet. Mos tomaterne og si massen i en grov si for at få fjernet frøene. Læg nogle brød til side til croutoner, resten af brødet opblødes i vand i fem minutter. Del croutonbrødet i små terninger, steg dem i olivenolie til de er gyldne og læg dem på et køkkenpapir. Bland alt bortset fra croutoner i en foodprocessor. Afkøles i køleskab og serveres kold, eventuelt med isterninger, og de nystegte croutoner. Jamón serrano og hakket løg smager udmærket sammen med denne flydende salat.
 
Alternativt findes der “mælkekartoner” med god gazpacho i køledisken i nærmeste supermarked, overstrøet med hvidløgscroutoner, som du finder et par reoler derfra, får du et velsmagende, afkølende, næringsrigt og ikke mindst nemt måltid!
 
¡que aproveche!
 
 
Måske er du også interesseret i at læse disse artikler: 
 
 
Af Rikke Iuell Printz

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa