Det danske magasin i Spanien
Halv million på skjulte ventelister · Stærk andalusisk indsats i Tyskland · OECD frygter nulvækst i Euro-lande · Danmark tabte til den senere vinder

Halv million på skjulte ventelister · Stærk andalusisk indsats i Tyskland · OECD frygter nulvækst i Euro-lande · Danmark tabte til den senere vinder

Halv million på skjulte ventelister

350.000 personer står på de andalusiske hospitalers ventelister – troede man. For nu viser det sig, at det reelle tal er 850.000. Den nye regionalregering, som kom til magten i slutningen af januar, har fundet frem til, at den forhenværende PSOE-regering har skjult en halv million personer i sine officielle tal og udmeldinger om sundhedsvæsenets tilstand. Den nye ansvarlige på sundhedsområdet i Junta de Andalucía, Jesús Aguirre, har lovet straks at gøre noget ved problemet ved at trække på en kredit på 25,5 millioner euro. Store dele af de mange patienter på ventelister vil blive henvist til private klinikker samtidig med at sundhedsvæsenet vil betale de offentlige hospitalers læger og specialisters overarbejdstimer. De nye tal fra den nye PP-/Ciudadanos-regering har selvsagt skabt stor røre i flere kredse.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 

Stærk andalusisk indsats i Tyskland

Den tyske turisme faldt sidste år i Andalusien. Ganske vist var faldet kun på én procent, men det frygtes, at faldet kan blive endnu større i år. Derfor er Junta de Andalucía i disse dage bedre repræsenteret end nogensinde på turistmessen ITB i Berlin. Vel er Andalusiens stand mindre end standene på FITUR-messen i Madrid og World Travel Market i London, men med 500 kvadratmeter får regionen mere opmærksomhed end nogensinde. Man håber på 55.000 besøgende i den andalusiske stand – heraf 35.000 branchefolk.
Faldet i den tyske turisme i Andalusien skyldes den fornyede interesse for de økonomisk stærkt konkurrencedygtige destinationer Marokko og Tunesien. Dertil kommer, at den tyske økonomi er nær en nulvækst, som præger de tyske familiers købekraft.
{loadposition google}

OECD frygter nulvækst i Euro-lande

Det sidste halve år har de økonomiske rapporter fra OECD ændret sig markant. Hvor man tidligere forudså en vækst i Euro-landene på to til tre procent for både år 2019 og 2020, er man i dag lykkelig med en fremgang på én procent. I flere store lande som Tyskland, Frankrig og Italien frygter man en direkte nulvækst. De to væsentligste motiver bag de lidt dystre udsigter er den manglende afklaring på briternes Brexit samt intern politisk ustabilitet, som forhindrer nødvendige impulser i at få aktiveret økonomien. OECD forudser en vækst i Spanien på én procent i år, men noterer sig, at væksten hurtigt kan vendes til recession, hvis ikke landet får en stærk og handlekraftig regering efter parlamentsvalget 28. april.
{loadposition google_native}
 
foldbold billede main
 

Danmark tabte til den senere vinder

Da Mijas Kommune i al hast indkaldte til en international landskamps-turnering for old boys, slog La Peña de Dinamarca, den danske supporterklub af Málaga CF, omgående til. En af klubbens sponsorer, Henrik Wibskov, Bikestardo (holdkaptajn) og formand Morten Møller (holdleder) gav tilsagn og gik straks i gang med at sammensætte et slagkraftigt mandskab til kampene på stadion i La Cala de Mijas. De øvrige nationer var England, Tyskland og Spanien, og overskuddet ved arrangementet gik til Lions Club. Det danske mandskab blev efter en heroisk indsats besejret af England med 2-1. Forwarden Steen Rasmussen fra AaBs Dream-team, der var hasteindkaldt fra Danmark, måtte efter få minutter udgå med en fiberskade – lidt af en svækkelse. Spanien gik videre efter 1-1 og straffesparks-konkurrence mod Tyskland, hvorefter England i finalen sejrede mod Spanien – ligeledes efter 1-1 og straffespark. Anette Skou fra udlændingeafdelingen i Mijas Kommune er opsat at gentage turneringen næste år og med måske flere nationer.

 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.