Alvorlig tørke i hele Spanien – Næsten alle spanske mænd går på barsel – Catalonien

Alvorlig tørke i hele Spanien - Næsten alle spanske mænd går på barsel - Catalonien

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Alvorlig tørke i hele Spanien

Den manglende regn har de sidste par uger udviklet sig til et problem i hele Spanien. Flere steder er landets vandreservoirer nede på under ti procent af sin kapacitet og det er ikke set siden 1995, hvor der bl.a. i Málaga-provinsen ikke faldt en dråbe regn i næsten to år. Den manglende regn har fået myndighederne til at aktivere en særlig plan for vandforbruget. Planen indeholder store restriktioner til landbruget fra nytår og kan også ramme private, hvis der inden da ikke falder den fornødne mængde regn. I Nordspanien er der varslet regn sidst på ugen, men det er dråber i forhold til den nødvendige mængde regn, der er nødvendig for atter at få lidt vand i reservoirerne.
 

Næsten alle spanske mænd går på barsel

Da der for otte år siden blev indført 14 dages barselsorlov til nybagte fædre, var det kun få, som tog imod tilbuddet. I dag er det 92 procent af de spanske mænd, der tager imod tilbuddet, som tilmed er blevet udvidet til fire uger. På rekordtid har holdningen til at gå på barsel ændret sig radikalt i samfundet – ikke mindst blandt arbejdsgiverne, som ikke tog imod den nye barselslov med kyshånd.

Catalonien

Den store uro i og omkring Catalonien koster fortsat dyrt. Et par tusinde virksomheder har allerede valgt at forlade regionen og først på ugen tabte Catalonien kampen om at blive vært for European Medicines Agency næste år.
Barcelona tabte afstemningen til både Milano og Amsterdam, som løb med det attraktive værtskab, som afføder en række af Europas største messer til glæde for byens hoteller, restaurationer og øvrige næringsliv. ”For blot få måneder siden var Barcelona favorit i kampen om at vinde værtskabet, men uroen og usikkerheden, der i dag er forbundet med Catalonien, koster dyrt for både Catalonien og Spanien,” beklager den spanske sundhedsminister Dolors Montserrat.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa