Jeg stod en tidlig morgen på lejlighedens terrasse 7. etager oppe og kiggede direkte ned på Paseoen, den vidunderlige, paradisiske strandpromenade med palmer på.
Der kom en uendelig række af friske morgenvandrere med deres små og store hunde og med kurs over broen ved Castillo Sohail. Jamen, det ligefrem vrimlede med glade mennesker, der måske også stoppede op for at tale med andre hundeejere. Også hundene hilste lystigt og genkendende på hinanden før de indtog broen over floden.
Den næste morgen så jeg det samme igen – og den tredje morgen igen – og så fremdeles – en masse glade hundeejere med deres elskede og livlige hunde.
Som jeg stod der smilende og så på de glade mennesker og deres bedste venner, kom jeg til at tænke på en kvinde, som vi lærte at kende for snart mange år siden. Hos hende blev vi en stor oplevelse rigere ved at se, hvor meget hendes skønne hund betød for hende.
Ja, vi oplevede, hvordan en hund ved meget mere om kærlighed, end vi mennesker gør. Hun fortalte, at den eneste sikre kærlighed i livet for hende, det var den kærlighed, som hun fik fra sin hund.
Det gav anledning til at tale lidt om kærlighed og loyalitet.
Kvinden levede alene – og havde absolut ingen ambitioner om at finde en partner igen.
Ofte synes vi, at vi er meget klogere end dyrene, at vi er meget mere betydningsfulde end de er. Men der i huset med en hund oplevede vi noget tankevækkende, værdifuldt og meget smukt.
Sikke en modtagelse hun fik af hunden, når vi sammen kom hjem fra en tur i byen.
Når vi raslede med nøglerne, så blev den så glad og begejstret, og stod livlig på spring, for nu var der noget godt i vente – en gåtur.
Hvis hun kom senere hjem, end hun plejede, så var hun tilgivet på stedet, hendes dejlige hund kunne aldrig blive sur og irettesættende over det, nej den blev vel endnu mere lykkelig, bare hun overhovedet kom hjem?
Kærlighed er så mange slags og for de fleste er kærlighed til et andet menneske fundamentet for et godt og lykkeligt liv.
Men, måske skulle vi engang imellem tale lidt om, hvor stor en kærlighed og loyalitet en hund kan give til sin ejer.
Tilgivelse er for os mennesker næsten altid er en viljessag. Ja, både kærlighed og tilgivelse er viljeshandlinger, når det kommer til stykket. Kærlighed og tilgivelse er en pligt, hvis et ægteskab skal holde til døden skiller, hvorfor præsten da også ved et bryllup spørger brudeparret: ”Vil du elske?” Det er viljen, der spørges til.
Vi lærte, at hunden altid møder hende med stærke følelser, den kan aldrig skjule, hvor meget den elsker hende.
Hvis hun kommer hjem fra sit arbejde, hvor hun måske har mødt nogle vrede og utilfredse og vrantne kunders hårde ord, så er det balsam på sjælen og en stor trøst, når hun bliver mødt af en masse kærlighed fra sin hund.
Engang så jeg i en dyrehandel et skilt ved tre hundehvalpe, der var til salg. På skiltet stod der: ”Evig kærlighed garanteres”.
Jeg er sikker på, at dyrehandlerens ord holder. Der findes masser af mennesker, som fra deres hund får den livsvigtige, uophørlige og betingelsesløse kærlighed.
Alle disse vakse hunde en morgenstund på Paseoen – sikke nogle dejlige meningsfyldte morgener man kan få, bare ved at nyde synet og tænke på, at disse firbenede venner kan give mennesker noget af det smukkeste der findes – kærlighed og tilgivelse.
Pastor Christen Væver
