Shoptalk september 2010

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Jensen introducerer TempSmart, en temperaturregulerende overmadras


Dårlig søvn skyldes ofte, at temperaturen i sengen enten er for lav eller for høj. Derfor har den norske sengefabrikant Jensen udviklet en temperaturregulerende overmadras, som er døbt TempSmart.

”Små afvigelser i temperatur kan medføre, at man ligger uroligt og ofte drejer sig i løbet af natten. TempSmart er en helt ny overmadras med ”termostatkontrol”, som aktivt går ind og balancerer de temperaturudsving, der forårsager den urolige søvn,” siger Stefan Loven fra Jensen Store i Nueva Andalucía.

Han forklarer endvidere, at den innovative teknologi består af flere millioner mikrokapsler, som konstant tilpasser sig hudens klima ved at absorbere, lagre og frigive overflødig kropsvarme efter behov.

”Mikrokapslerne skaber en buffer mod overophedning (eksempelvist ved svedeture) eller mod kulde og deraf følgende rystelser. Den holder temperaturen indenfor komfortzonen, således at omstændighederne for en god søvnkvalitet optimeres. TempSmart er derfor ideel til alle dem, der har problemer med at holde en jævn kropstemperatur hele natten,” informerer Stefan Loven.

Overmadrassen har indlæg af naturlatex, og den indeholder fibre, som forebygger udvikling af mug og støvmider, hvilket gør den ideel til allergikere.
For yderligere information om TempSmart kan man tjekke www.jensenstore.com eller kigge forbi Jensen Store i Polígono Nueva Campana 23, Nueva Andalucía.

Dansk opfindelse fjerner fugt og lugt i Spanien


De fleste sommerhusejere kender til problemet: Huset har stået tomt et stykke tid, og når man åbner døren igen, kan det være en ”rigtig træls” oplevelse. Det lugter af fugt, tøjet er klamt, og man må i gang med kemikalier og malergrej. Mange skandinaver kender og bruger allerede SolarVenti-konceptet, så de ved solens hjælp kan afhjælpe disse gener.

Men i Spanien er det stadigvæk mest kemikalierne og malingen, der tyes til.

Técnicas i Maro har siden 1992 installeret ”luftsolfangere” på Costa del Sol og er nu i gang med en offensiv kampagne for at udbrede kendskabet til SolarVenti til markedet i resten af Spanien. Startskuddet til kampagnen var deltagelsen på GENERA i Madrid, som er den største spanske messe for nyheder inden for energi- og miljøsektoren.

Som det kan ses på billedet, vakte SolarVenti opmærksomhed.
På fabrikken i Danmark er man i gang med nye tiltag, f.eks. en avanceret styring til SolarVenti´s hybridmodel, som kan producere varmt vand og/eller ventilere og affugte. Især hos pendlere med to boliger er dette populært: Når man ankommer fra lufthavnen, er der varmt vand til brusebadet og frisk luft i huset, og på disse breddegrader giver SolarVenti som ekstra gevinst et godt tilskud til opvarmningen af huset i vintersæsonen.
Mere information kan fås hos Técnicas Maro på 95 252 95 38 eller info@tecnicasmaro.com

Masser af modenyheder hos Nina B


I butikken, der ligger i samme bygning som Casino de Marbella i Nueva Andalucía, byder Nina B den nye sæson velkommen med spændende nyheder til modebevidste kvinder.


Et af de helt store scoops er taskerne fra italienske Campomaggi, som mange lærte at kende under navnet "Doggy Bags" i den sidste sæson af TV3-serien 2900 Happiness. I den virkelige verden er der få, eksklusive forhandlere af dette lækre taskebrand, og heldigvis for os her på kysten, er Nina B en af dem. Taskerne er rustikke i lækkert råt look, og er lavet af vasket kalveskind. Alle modeller har et helt unikt vintage look med mange små detaljer.


Af nye tøjmærker kan nævnes Munderingskompagniet, hvis skindjakker på én gang er rå og feminine – det perfekte overtøj til vores spanske vinter, og fantastisk i kombination med den nye sæsons flotte kjoler. Om ganske kort tid dukker også Ralph Lauren Blue Label op hos Nina B, hvor du som altid finder det bedste indenfor boheme / urban chic mode kreeret af designere fra Los Angeles, Skandinavien og Frankrig; Hunky Dory, Johnny Was, Replay, Triwa, Line Of Oslo, Vivarini, Odd Molly, økologiske bomulds- og silkekjoler fra Gypsy 05 samt Twenty8Twelve by Sienna Miller.

Endnu en snedker hos Nordic Muebles


Efter flytning af lageret til nye lokaler blev der plads til et 200 m2 stort snedkerværksted og Nordic Muebles ansatte endnu en snedker. Det er Henning Jensen, der har arbejdet som køkkensnedker i et velrenommeret køkkenfirma i de sidste 11 år.

Nordic Muebles valgte at udvide med eget snedkeri for at efterkomme de meget forskellige ønsker, som deres kunder præsenterer dem for. "Sidste år solgte vi til ikke mindre end 16 forskellige nationaliteter. Det giver en del udfordringer, fordi stil og smag er vidt forskellig fra nationalitet til nationalitet, men nu kan vi tilvirke køkkenerne helt efter kundens ønsker. Vi har ikke længere nogen begrænsninger, og samtidig er vi blevet mere

konkurrencedygtige, ikke kun på pris, men også på kvalitet. Og på dét punkt er vi særligt stærke, da alle vores egne køkkenkorpusser er imprægneret mod vand. Behandlingen giver et stærkere korpus, men også en længere holdbarhed. Alle køkkener kommer selvfølgelig ud til kunden i samlet stand, så tømreren hurtigt kan montere dem”, siger det succesrige køkkenfirmas indehaver, Tonny Marchmann.

Op til 80 % rabat på kvalitetsmærker som Diesel, Guess, Nolita og Ra-Re

I starten af august åbnede outlet-butikken Davenzo i centrum af Fuengirola lige nord for kirkepladsen på gaden Calle San Pancracio, der går parallelt med hovedgaden Los Condes de San Isidro. Butikken er ejet af danske Enzo og spanske David. De sidste par år har Enzo, som kommer fra IT-branchen, leget med ideen om at starte sin egen tøjbutik i Fuengirola, men det var først, da han mødte David, at drømmen blev en realitet. David har mange års erfaring i tøjbranchen fra henholdsvis El Corte Inglés samt Jack & Jones. Med Enzos danske kontakter og Davids erfaring samt deres ide om, at kvalitetstøj ikke behøver at koste en formue, kan butikken tilbyde kendte kvalitetsmærker som Diesel, Guess, Nolita og Ra-Re op til 80 % under den almindelige salgspris. Med andre ord kan man i Davenzo finde tøj og sko til priser omkring 20 – 60 euros.

Diesel vil være et permanent mærke i butikken, men derudover vil der løbende komme nye kendte mærker til som fx Tommy Hilfiger. Davenzo er en outlet-butik, hvilket betyder, det er tale om standardstørrelser,og at der kun findes få antal af hver vare. Så chancen, for at du en lørdag aften til fest møder andre med samme tøj, er meget lille.

Davenzo tilbyder også oplægning af jakker og jeans samt indsyning af skjorter, kjoler mm.

Besøg Davenzos hjemmeside www.davenzo.com, hvor der løbende er nyt om de senest ankomne mærker og butikkens udvalg samt events. Du kan også blive Davenzos ven på Facebook (Davenzo Brand Outlet), eller ringe til butikken på: 951 77 00 55.

Premier Direct Glass i stor fremgang


Trods de sværere tider oplever firmaet Premier Direct Glass, der er specialister i balkonindglasning, en stor fremgang. Firmaet har siden 1996 tilbudt glastage, døre og vinduer i aluminium, overdækning af swimmingpools, glasdøre til brusenicher mm. samt ind- og overdækning af balkoner. Firmaets succes skyldes til dels den service, der ydes samt kvaliteten af produkterne. Alle systemer til ind- og overdækning af balkoner og terrasser er fremstillet i Finland af en af markedets bedste leverandører, og de andre produkter kommer fra en stor, anerkendt leverandør i Sevilla.


Firmaet har oplevet en kæmpe udvikling de sidste par år og kan nu også tilbyde komplet design af badeværelser. Systemet til ind- og overdækning af balkoner og terrasser med glas er desuden så populært, at Premier Direct Glass nu også sælger det i Nordeuropa.
Ifølge marketingsdirektør Heidi Johanson skyldes succesen en grundig opfølgning efter salget, som giver sig udtryk i, at hele 65 % af firmaets salg de sidste to år er genereret ved anbefalinger fra tidligere kunder. ”Det er rart at vide, at vores kunder er tilfredse med vores service, og at de anbefaler os til andre. Mange kunder har henvendt sig til os, da den forhandler, de købte deres produkt hos, er flyttet eller lukket. Vi lover i den forbindelse at overtage den garanti, som kunden er blevet lovet af det oprindelige firma, hvilket er til stor gavn for kunderne”, fortæller Heidi.
For yderligere information kontakt Premier Direct Glass på glasscurtainsspain@yahoo.es samt tlf. 622 130 796 eller 661 403 400.


 Enkvist Wines vandt guld i verdensmesterskaberne i vin

Det er sjældent set, at en svensk vinbonde vinder international anerkendelse inden for vinverdenen. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at to vine fra samme år og fra selvsamme vindyrker vinder guld i verden mest prestigefyldte konkurrence.

Siden 1994 har Concours Mondial de Bruxelles været kendt som verdensmesterskabet inden for kvalitetsvine. Hvert år konkurrerer cirka 7.000 vine af fire forskellige typer. Et dommerpanel bestående af 40 forskellige nationaliteter vurderer vinene uden at kende deres oprindelse eller type. Eftersom vinene ikke er inddelt i kategorier, foretages vurderingen af dem på et neutralt grundlag. De to vine; Sueños 2006 og Últimos Sueños 2006 produceret af Rickard Enkvist på hans vingård Cezár Viñedos vandt hver en guldmedalje.

”Jeg er meget stolt” siger Rickard Enkvist, ”Jeg kan ikke beskrive min glæde over at have vundet hele to guldmedaljer i en så velanset international vinkonkurrence. Det overgår alt, hvad der sket hidtil. Og det glæder mig, at min hjemby, Gaucín, nu er anerkendt inden for det globale forum for kvalitetsvine”.

Få mere information på www.enkvistwines.com

Utallige fordele ved køb af ny AUDI


AUDI er kendt for sin gode kvalitet, sit lækre design samt gode service. Safamotor på Costa del Sol, der forhandler AUDI, er sælger også SEAT, Volkswagen, Skoda, BMW, Mini Cooper og Porsche. Firmaet har de sidste 37 år fokuseret på et bredt udvalg af AUDI-modeller, der tiltrækker alle typer købere. Den nye 3-dørs A1 er derfor design- og kvalitetsmæssigt lige så lækker som fx A4’eren. Med andre ord får man alt, hvad AUDI-konceptet omfatter, hvad enten man køber en lille eller stor bil.

AUDI tilbyder desuden forskellige ydelser; finansiering, leasing og langtidsleje.

Opción Futuro er finansieringsmulighed, der består i, at kunden betaler et beløb ved køb af bilen, der er proportionelt i forhold til bilens pris. De næste 1 – 4 år betaler man månedsvis et fast beløb, og når man ikke længere ønsker bilen, garanterer AUDI, såfremt man køber en ny AUDI, at købe bilen tilbage til en pris, der er lig det beløb, man mangler at betale. Man kan også vælge at udbetale eller refinansiere det resterende beløb.

AUDI tilbyder også leasing og langtidsleje. Denne service inkluderer personalisering af bilen efter kundens behov. Desuden kan man lease alle modeller i 2 – 6 år, og hvis man vælger langtidsleje, skal man minimum binde sig for 6 måneder.

AUDI tilbyder også en bred vifte af serviceydelser osom fx vedligeholdelse, og man kan selv bestemme, om man indleverer bilen hos AUDI i Málaga, Fuengirola eller Marbella. Lige meget hvor man henvender sig, taler personalet engelsk.
For yderligere information om AUDIs mange lækre modeller se www.audi.es.

Dansk-spansk café åbnet i Fuengirola

Sara og Alex byder velkommen til Golden Days.

Sara López Petersen og Alex Nielsen slog i slutningen af august dørene op til deres nye café, kaldet Café Golden Days, i centrum af Fuengirola. Her kombinerer Sara, hvis far er spanier og mor dansker, og Alex, der er sidstnævnte, deres ekspertiser og serverer både spansk og dansk cafémad.
Alex, der er uddannet butiksslagter og har arbejdet som kok i flere år, står i køkkenet, mens Sara fortrinsvist er at finde i lokalerne, der inkluderer et med omkring 100 siddepladser, og en terrasse med god plads til mindst 40 gæster.

”På menukortet har vi spanske platter med hjemmelavede tapas, som fx omelet, kødboller og chorizo. Vi har også en tallerken med forskellige slags spanske oste og en anden med fisk,” fortæller Sara, der også taler varmt om cafeens sandwich: ”Vores sandwich er inspireret i dem, man får på cafeerne i Danmark og altså ikke i de spanske bocadillos. Al ære og respekt for dem, men vores er altid sammensat af sprødt, friskbagt brød og indeholder masser af salat og gode sager.”

Det sørger Alex for. Han tilbereder selv så meget som muligt. Det vil sige både roastbeefen til sandwichen, kødbollerne til tapas-platten og rullepølsen til smørrebrødet.

”Vi har også rigtig dansk smørrebrød på kortet. Det er dyrlægens natmad, rejemadder, førnævnte rullepølse og roastbeefen, der naturligvis også fås som smørrebrød,” siger Alex, som afslører, at man tilbyder frisk brød til salg.

”Det er nu Sara, som er cafeens bager, og hun sørger hver dag for frisk brød og hjemmelavede boller, muffins og kager,” tillægger han.
I cafeen satses primært på kolde og lune retter, men her tilbydes også en varm ret hver dag. Alle retter serveres i generøse portioner.
Begge koger af begejstring over cafeen, som er nyrenoveret. ”Vi ønsker at skabe en afslappet, men samtidig lækker caféstemning,” slutter Alex.
Café Golden Days, der ligger skråt overfor hotel Pyr i centrum af Fuengirola, har allerede nu åbnet alle ugens dage fra kl. 08.00-18.00.

Senere vil her også være specielle arrangementer som vin- og ølsmagning, og gæsteoptrædener af forskellige kokke. Derudover kan vil man kunne se sportsbegivenheder på cafeens storskærme. Således allerede den 7. september, hvor det gælder fodboldlandskampen mellem Danmark og Island. Kampen starter kl. 20.00, og aftenen arrangeres i samarbejde med La Peña de Dinamarca,

Den 17. september kl. 16.00-18.00 inviterer Sara og Alex til officiel åbning af cafeen. Alle er velkomne.

Biludlejningsfirmaet Einer-Hansen i overhalingsbanen


Siden Einer Hansen for halvandet år siden startede biludlejningsfirmaet Einer-Hansen Biludlejning i Danmark, er det gået stærkt fremad.

Det er måske fordi, folkene bag firmaet ikke er nye i branchen. Allerede i årene 1982 – 2003 drev Einer Hansen et biludlejningsfirma i Danmark, der som det firma, der i dag bærer hans navn, også specialiserede sig i udlejning til udenlandsdanskere.

”I 2003 solgte vi firmaet til et af Danmarks største biludlejningsfirmaer, og sidste år udløb den klausul, hvormed vi ikke måtte beskæftige os med biludlejning i fem år, og så var vi i gang igen,” siger Einer Hansens søn, Jesper, som var med dengang som nu.

”I den forgange sommersæson har vi haft fuldt booket fra 1. maj og frem til 1. september,” fortæller Jesper og forklarer videre, at prissætningen nok er én af årsagerne til, at også det nye firma har mange kunder blandt fastboende danskere i Sydspanien.

”Vi startede med kun små gruppe A biler. Disse koster fortsat kun 1.975 kr. for en uge. I år har vi også udvidet med en stationcar-gruppe for de kunder, som har brug for mere plads. En Skoda Fabia Stationcar koster kun 2.375 kr. for en uge, hvilket er Danmarks absolut billigste lejepris for en bil af denne model.

Fordelen ved at leje hos os er helt klart prisen. Vi er op til 20 procent billigere end de store selskaber. Vi udlejer i øvrigt fortsat kun fra Kastrup, hvor vi samarbejder med det Ocean Hotel (www.oceanhotel.dk), som leverer bilerne for os,” fortsætter Jesper. ”Mange af firmaets kunder er meget glade for den nemme og hurtige levering, og mange af dem vælger at overnatte på det hyggelige hotel, hvis de ankommer sent eller skal rejse hjem igen med et tidligt morgenfly.”

Læs mere om Einer-Hansen på www.einer-hansen.dk.

Biofeedback og kosmetisk akupunktur som alternative behandlingsmetoder


Freddy Dahlgren har i mange år beskæftiget sig med alternative behandlingsmetoder specielt indenfor naturmedicin. Den sidste årrække har han anvendt sin viden til at behandle personer med vidt forskellige symptomer ved hjælp af biofeedback og kosmetisk akupunktur.

Begge koncepter er ikke specielt kendte i Spanien, hvorfor Freddy har besluttet, at tiden er moden til at introducere de to innovative behandlingsmetoder.

Til diagnosticering af sygdomssymptomer og lignende anvender Freddy et LIFE-system. Det består af elektroder, der sættes på patienten, og som måler diverse ubalancer i kroppen. Resultatet kommer frem på systemets computer, hvor Freddy kan læse de forskellige udslag. Behandlingen giver ingen ubehag, der er tale om en ”aflæsning” af kroppens signaler. ”Den menneskelige krop er et fantastisk system bestående af celler, der er programmeret til at sende, modtage og fortolke information som elektromagnetiske signaler. Biofeedback anvendes til at måle signalerne, og jeg kan på den måde finde belastede områder forårsaget af allergier, giftstoffer og tungmetaller, fejlernæring, følelsesmæssige aspekter, mentale mønstre, sygdomsfremkaldende tendenser samt skader og traumer”, forklarer Freddy. ”Men det virkelig interessante er, at systemet er så teknisk nyskabende, at det muliggør behandling af flere ubalancer på én gang. Man kan fx give hormonbehandling samt behandle sportsskader i én arbejdsgang, eller give kosmetisk behandling samtidig med en detox- eller mentalbehandling uden, at man behøver tale om problemerne. En arbejdsgang varer normalt en times tid, hvorfor der ikke er tale om en langvarig proces,” afslutter Freddy.

For yderligere information og tidsbestilling ring til Freddy Dahlgren på 677 314 814.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa