Ustabilt vejr i weekenden

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Efter det grå og ustabile vejr, vi havde i begyndelsen af ​​marts, og vejrfænomenet calima, med høje niveauer af støv og Sahara-sand i luften, trækker i dag en DANA (Depresión Aislada en Niveles Altos) ind over kysten og bliver weekenden over, viser data fra det spanske meteorologiske institut AEMET. DANA er et atmosfærisk fænomen, også kaldet Gota Fría, som normalt trækker ind i høje højder om efteråret og foråret, og som medfører kraftige temperaturfald, store mængder regn og stærk vind. I prognosen fra AEMET siger man, at sandsynligheden for regn i Málaga er på 80 procent, mens den stiger til 100 procent i Marbella og Estepona. I Cádiz forventer man både stærk vind og store bølger samt regn i de vestlige dele af provinsen. For lørdag og søndag spår prognosen en ny bølge af luftbåren støv, og det ustadige vejr forventes at vare til begyndelsen af ​​næste uge. På trods af ustabilt vejr og dobbelte vejrfænomener forventes temperaturen at være på samme niveau som de seneste dage.

(Kilde: Diario SUR)

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa