Det danske magasin i Spanien
Thomas Helmig slår alle rekorder

Thomas Helmig slår alle rekorder

Knap er Thomas Helmig-koncerten i Torremolinos til september næste år blevet annonceret, før der meldes “kun få billetter tilbage”. På bare én uge er der nemlig blevet solgt små 3.500 billetter.

“Jeg har flere gange haft fat i Ticketmaster for at sikre, der ikke var sket en fejl i deres system, for det er helt uvirkeligt, at der er solgt så meget på så kort tid,” fortæller Henrik Andersen fra EventHuset. Siden 2006 har han arrangerer koncerter med danske artister på Costa del Sol og har, på godt og ondt, set og prøvet en del i branchen – men aldrig noget i denne her stil. “Vel har de forudgående koncerter med Thomas Helmig været forrygende og vel ved jeg, at mange fans tager turen herned fra Danmark, men alligevel havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, at billetsalget ville eksplodere på denne her måde. Jeg er dybt rystet – men på den gode måde. Det samme ved jeg, de er i Helmig-lejren.” De sidste 100 billetter til koncerten er nu i salg på ticketmaster.dk. Det forventes, de sælges i løbet af dagen.   

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.