Det danske magasin i Spanien
Semana Blanca afholdes i Málaga

Semana Blanca afholdes i Málaga

Mange familier med børn har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen sammen, når forældrene arbejder og børnene har skoleferier. Især i år er der blevet rejst stemmer for at annullere skoleferieugen Semana Blanca, da situationen forværres yderligere på grund af den igangværende pandemi. Der planlægges ingen aktiviteter for børnene og bedsteforældre kan ikke passe på de små på grund af covid-19-risikoen for smitte. At dette er relevant lige nu skyldes, at skoleferien Semana Blanca, svarende til den danske vinterferie, starter mandag. Málaga er den eneste provins i Andalusien, der har denne periode midt i skoleårets andet trimester, som i år falder den 22.-28. februar (samt mandag den 1. marts, der bliver en offentlig fridag, da den 28. februar, Día de Andalucía falder på en søndag og flyttes således til mandag). Fra undervisningsminister Javier Imbroda er meddelelsen klar: “Datoen for Semana Blanca har været kendt siden maj 2020, da skolekalenderen blev godkendt, og vi mener, at alle har haft masser af tid til at organisere løsninger.” Semana Santa forbliver således en skoleferieuge for børn i Málagaprovinsen. Semana Blanca blev etableret som en skoleferieuge af kong Juan Carlos I i 80’erne med det formål at give skolebørn mulighed for at dyrke vintersport. I dag er det kun Málagaprovinsen, der overholder skoleferien – noget der forsvares af lærerne, der siger, at skoleferien er positiv for læringsprocessen. Skoleferie eller ikke den sidste uge i februar, antallet af skoledage er det samme i Andalusien – 178 dage for de yngre og 175 dage for de ældre skolebørn.

(Kilde: Diario SUR)

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.