Alt tyder på at årets store byfest i Málaga bliver en realitet. Det bliver ikke helt som det plejer – men næsten. Kommunen har netop givet grønt lys for, at det store feria-område lige uden for byen skal gøres klart med de vanlige boder, attraktioner og spisesteder. Særligt på restaurationerne bliver der en række restriktioner, som endnu ikke er konkretiseret. På den store feria-plads planlægger kommunen også en række koncerter.
Málagas byfest løber af stablen i midten af august netop som Spanien håber at have vaccineret 70 procent af befolkningen og dermed have opnået gruppeimmunitet. Tilmed foregår alt udendørs under byfesten, så med enkelte restriktioner antager kommunen projektet som værende fuldt realistisk og ansvarligt. Omvendt forventes der langt mindre aktivitet og færre mennesker i byens centrum, som netop har tradition for store grupperinger. I lighed med årets byfest forventer kommunen sidst på sommeren at kunne genåbne byens loppe- og kræmmermarkeder.
(Kilde: MálagaHoy)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001