Det danske magasin i Spanien
Lej trygt din bil hos Helle Hollis!

Lej trygt din bil hos Helle Hollis!

Helle Hollis er altid først fremme med nye tiltag, og har som det første og i øjeblikket det eneste biludlejningsfirma i Malaga investeret i ozon-generatorer til desinfektion af bilen før den udlejes igen. 

”Det er vigtigt at vise vores kunder, at de trygt kan leje bil”, udtaler administrerende direktør Hans Hugo From, og fortsætter; ”et af de første tiltag er desinfektion af bilen med en ozon-generator.  Ozon dræber bakterier, vira og svampesporer, og har desuden den fordel, at den kommer ind i alle sprækker og hjørner af bilen.  Det er en nem og miljøvenlig proces, som kun tager 5 minutter for en fuldstændig desinfektion.

Når bilen kommer retur fra en udlejning, bliver den først grundigt rengjort indvendigt med et desinfektionsmiddel på alle brugerflader som rat, touchscreen, og gearstang. Efter at den er færdig rengjort og står klar til udlejning, bliver en ozon-generator sat i gang i den parkerede bil, og eventuelle resterende bakterier og vira bliver øjeblikkelig dræbt. ”

Og der er flere nye tiltag hos Helle Hollis. Hans Hugo From fortæller, at som en ekstra service kan kunden fra 1.juni få udleveret et beskyttelsessæt til bilens interiør. Sættet indeholder et plast overtræk til rattet, førersædet, og gearstangen.  Dette plast overtræk kan kunden selv sætte på, hvis han gerne vil have endnu et beskyttelseslag. 

Udover den meget grundige desinfektion af bilen, er der opsat plexiglas afskærmning mellem receptionisten og kunden i receptionen og ved aflevering af bilen.  Der er naturligvis håndsprit til fri afbenyttelse på strategiske steder i virksomheden, ligesom personalet følger sundhedsministeriets til enhver tid gældende anbefalinger m.h.t. personlige værnemidler.

Hans Hugo From slutter af med, ”at det har første prioritet hos os, at sikkerheden er i top for kunder og ansatte, så man trygt kan leje bil, og dermed få en god og sikker start på sin ferie!”.

Besøg www.hellehollis.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.