Der florerer mange fortolkninger og gisninger om, hvem der har ret til en vaccine mod covid-19 i Spanien, og inden for hvilke tidsfrister dette vil finde sted. Faktum er imidlertid, at regeringen ikke har præsenteret vaccinationsplanen i sin helhed, så kun dele af planen er offentlig.
På den spanske regerings informationsside fremgår det, at vi har passeret det såkaldte trin 0, og at landet har været i fase 1 siden slutningen af december. Derudover anføres det, at landet allerede har påbegyndt processen til fase 2, hvilket ifølge de oprindelige prognoser ville være sket først i marts.
(Trin 0 – december (2020) – Arbejde med udvikling, godkendelse og evaluering.)
Trin 1 Startet – start i december (2020) – Spanien har modtaget de første leverancer af vacciner og begyndt at vaccinere de første borgere. I denne første del gives vacciner til prioriteter inden for risikogrupper som: beboere og personale på plejehjem, hospital og plejepersonale.
Trin 2 Startet – start i februar (2021) – Tilstrækkelig vaccine er tilgængelig, og vaccination af andre i risikogruppen påbegyndes (født i 1941 og ældre), andet sundheds- og plejepersonale under 55 år og personer med en anden social vigtig rolle under 55 år, forskellige sikkerhedsstyrker og politistyrker i landet, brandmænd, lærere og folkeskolepersonale – primært dem, der arbejder med mennesker i risikogrupper, derefter andre lærere og personale i folkeskolen.
Trin 3 – fra juni (2021) – Vaccineforsyningen vurderes nu at være så stabil, at andre grupper i samfundet kan begynde at blive vaccineret efter prioritetsrækkefølgen, som endnu ikke er præsenteret af regeringen.
Hvem får Covid-19 vaccine i Spanien?
På nuværende tidspunkt siges det, at kun personer, der er bosiddende i Spanien, vil få tilbudt vacciner i landet. Det betyder, at for at modtage vaccinen skal du være registreret i din kommune (mindst tre måneder før vaccination kan blive relevant) og være registreret hos den offentlige sygesikring, Seguridad Social, og have det regionale sundhedskort. For nylig gik Marbella udlændingeråd ud og understregede vigtigheden af, at udenlandske beboere tilmelder sig disse systemer for at få adgang til Covid-19-vaccinen. Når du er registreret i din kommune og hos Seguridad Social, vil du blive kontaktet af sundhedsvæsenet, når det er din tur til at blive tilbudt en vaccine, og vaccinen tildeles fra det offentlige sundhedssystem.
(Kilder: www.vacunacovid.gob.es og www.marbella.es)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001