Det danske magasin i Spanien
Covid-19: bekymring for nye små udbrud

Covid-19: bekymring for nye små udbrud

Mængden af mindre, lokale udbrud af Coronasmitte er nu oppe på 47 fordelt over hele landet. Langt de fleste er meget små udbrud og, efter sigende, under kontrol. Alligevel er de spanske myndigheder ikke rolige ved situationen. Specielt de to udbrud i byerne Lleida i Katalonien og Lugo i Galisien, hvor samlet 300.000 borgere i dag ikke må forlade netop disse to byer. ”Mængden af mindre udbrud er større end vi havde forventet, omend de alle er under kontrol. Det er i dag de enkelte amters ansvar at håndtere de lokale udbrud, men fornemmer vi den mindste tøven eller uvidenhed, vil staten ikke tøve med at gribe ind,” forsikrer Fernando Simón, som er leder af statens center for kordinering af sundhedskriser. I dag smittes cirka 200 borgere i Spanien dagligt med Coronavirus. Tallet er steget svagt de sidste par uger og tangerer nu niveauet fra primo juni, hvor landet fortsat var erklæret i alarmberedskab. 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.