Det danske magasin i Spanien
Svær opstart for arbejdsmarkedet

Svær opstart for arbejdsmarkedet

Det går trægt med af få gang i det spanske arbejdsmarked. I den forgangne måned steg arbejdsløsheden med rundt 5.000 personer. I Andalusien blev arbejdsløshedskøen 11.000 borgere længere. Juni måned plejer at være en af årets bedste for beskæftigelsen, men ikke i år, hvor det øjensynligt ikke er let at få gang i turismen og i den spanske økonomi. Det ses også i mængden af de lønmodtagere, som de sidste måneder er blevet midlertidigt opsagt via den såkaldte ERTE løsning. Kun cirka halvdelen er nu tilbage i deres vante arbejde. I Málaga-provinsen er det helt præcist 60.000 af 130.000 lønmodtagere, der i dag er tilbage i arbejde. Det er netop derfor regeringen og arbejdsmarkedets partnere er blevet enige om at forlænge perioden for disse midlertidige opsigelser frem til 30. september. 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.