Mens man i Spanien er optimistiske og håber at toppen af coronasmitten rundes ved udgangen af denne uge, er man noget mere moderate i det øvrige EU. I Det europæiske center for forebyggelse og kontrol med sygdomme (ECDC) vil man ikke blive overrasket, hvis vi skal helt frem til midten af april, før udviklingen vil vende i Spanien. Til gengæld er man i ECDC overbevist om, at kurven for smittede i Italien i de kommende dage vil vende. Vel vidende at virussen i netop Italien brød ud nogle uger inden, den nåede Spanien, formoder man, der fortsat vil gå lidt tid, før tendensen vender i Spanien. ECDC understreger, at man både i USA, Kina og EU gør alt for at finde en vaccination mod og en medicin der kan behandle coronavirussen. På trods af at der er 41 projekter i gang, vil det tage mindst et år at udvikle en vaccination. Omvendt kan en ny medicin til behandling af patienter med virussen være klar i løbet at et par måneder. I flere lande er man så langt i udviklingen, at man nu går i gang med forsøg på mennesker.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001