Ifølge kalenderen er sommeren nu forbi, og de mange turister, der har besøgt Costa del Sol, er nu taget hjem til køligere himmelstrøg med en god kulør og minder om mange gode stunder. Marbella har også denne forgagne sommer budt på det hele for de, der har været til fest og farver, nemlig jetset. La Danesas udsendte Smugge fortæller, at en rigtig jetsetter er en person, der først står op kl. 15.00! For Jet settet har vanen tro nydt hele menageriet i fulde drag fra tidlig aften til tidlig morgen. De er taget fra fest til fest, galla, receptioner, åbninger af forretninger, præsentation af nye biler mm, og spist caviar, drukket champagne, vist deres rober frem og mødt de mange ligesindede jetsettere. Det har i år været helt utroligt. Udbuddet og mangfoldigheden i festerne har været enestående, fantasien er blevet brugt, og arrangørerne har gjort deres for at gøre ethvert event til noget helt specielt. Sommeren er forbi, men der er dog enkelte fester tilbage, og jetsettet går officielt først i hi og flyver videre til andre himmestrøg, når Nikki Beach den 3. oktober afholder Red Party, der markerer slutningen på sæsonen. La Danesas udsendte er med til det sidste. Så følg med i Talk of The Town 2010, og få de sidste oplevelser med, inden efteråret kommer til Marbella.
Sotogrande Regata
Hvis du endnu ikke har besøgt Sotogrande havn, så er du gået glip af noget. Et meget smukt sted, afslappet og eksklusivt, og vi var med da der i forbindelse med det store regata blev afholdt reception. Afslappet, uformelt og helt i kontrast til det farverige Marbella.
Diamond Party
Igen i år inviterede Nikki Beach til deres berømte Diamond Party. Vip sektionen havde grundet sikkerhedshensyn (smykkeudstillingen), kun lukket 150 personer ind, men disse kunne så også til gengæld svælge sig i Champagne og nyde de lækre tapas der blev serveret. Den engelske smykkedesigner havde udstillet sine sidste nye smykker og gæsterne havde vanen tro klædt sig i sort og guld og alle havde en fantastisk aften.
Kunstudstilling
Den spanske kunstner Pepe Morales havde inviteret til åbningen af sin nye udstilling på "The Golden Mile" i Marbella. Mange af hans klienter og venner og den kunstinteresserede del af Jetsettet deltog i åbningen.
Så ankom sommeren endelig til Marbella, og ganske som vintergækkerne lansgomt tittede frem tidligere i foråret, er Marbellas jet-set og festhungrende personligheder endnu engang klar til at tage fat på sæsonen, som med garanti vil være ligeså festlig, prangende og storslået, som alle de foregående år. For når Marbella fester – så er det som om virkeligheden for en tid forsvinder, og at lyset fra de kulørte lamper, fotografernes blitz og genspejlet fra champagnernes boblen giver liv til jet-settet. Så velkommen til endnu en omgang Talk of the Town 2010, hvor vores helt egen reporter, Smugge, Costa del Sol’s mest fotograferede dansker, tager os med ind i denne underfulde verden.
Sommerens største Gala
Endnu engang have Prinsesse Mare-Louise af Preussen inviteret til det årlige galla, for at samle ind til Aids-organisationen Concordia. Aftenens tema var "Bollywood", og de mange festklædte gæster blev underholdt med dans og sang, og viste endnu engang at når Marbella fester så er det med stil og klasse.
Ny Juveler butik
Suarez fejrede åbningen af deres nye butik i Hotel Marbella Club, med en hyggelig reception`for klienter og venner af juveler firmaet. Suarez har nu 2 butikker i Marbella.
Poligono Gallery
Havde inviteret til åbningen af deres nye udstilling med den kinesiske kunstner Sheng Qi. Sheng Qi er en af Kinas mest kendte kunstnere, og hans kunst kan ses blandt andet på MOMA i New York, og Victoria & Albert Museum i London. Det er første gang at Sheng Qi udstiller i Spanien.
Olivia Valere åbner
Efter flere måneders ombygning, kunne Marbella´s jetset endelig endnu engang komme ind på dette berømte diskotek. Til den store åbning med mere end 1000 personer, blev der festet igennem til den lyse morgen.
Gala på Incosol
Velgørenhedsorganistationen Mensajeros por la Paz, havde indbudt til gala, og aftenen bød blandt andet på underholdning med dans, hvor man kunne se Carmen Martínes Bordiú, danse med sin gruppe. Carmen Martínes Bordiú er foruden at være barnebarn af Spaniens tidligere diktator Franco, også kendt for sin deltagelse i den spanske udgave af Vild med Dans.
Skulpturer på Casino Marbella
Juan Gallardo har i den sidste tid haft sin udtilling på Casinoet med sine vidunderlige skulpturer. Vanen tro var der inviteret til åbingsreception, hvor mere end 200 interesserede mødte op.
Feria Artesania i Puerto Banús
For 10. gang åbnede dette permanente marked i Puerto Banús, med kunsthåndværk fra hele verden. Der er åbent hver dag fra 11-24, og fredag, lørdag og søndag til kl. 01.00. Markedet fortsætter til den 15 september.
Nikki Beach
Festen som alle have ventet på med længsel, det legendariske White Party, blev afholdt selvom vindstyrken denne aften nåede næsten stormstyrke, forhindrede det ikke at de ca 2000 hvidklædte gæster festede løs. Champagnen og Mojitoerne blev lystigt drukket, musikken tordnede ud af højtalerne, fyrværkeri lysshow og meget mere. Nikki Beach når det er allerbedst.
Casino Marbella
Feriaen i Marbella blev fejret i hele byen. Også Casino Marbella i Puerto Banús havde inviteret deres venner og kunder til en festlig aften, med flamenco orkester, Vino Fino, og hyggeligt samvær.
Feria hos Suarez
Juvelerfirmaet Suarez, markerede også starten på feriaen i Marbella, med en eftermiddags cocktail, hvor “dem der nu skal være der”, også var der.
Kunstudstilling og fødselsdag
Det var 3 gang at Ronaldo inviterede til fødselsdagsfest på Sol i Luna. Mange stamkunder, venner og andre jet-settere var på pletten for at fejre dagen.
Buddha Beach
Endnu en festlig aften på Buddah Beach da de offcielt åbnede. Marbellas borgmester Angeles Munoz var til stede, sammen med mange andre kendisser, og var med til at fejre åbningen.
Fashionvilla
Fashionvilla holdt endnu engang et af deres små eksklusive modeshows, for en begrænset skare af deres kunder. Tøjet blev elegant vist frem af de dejlige modeller. Gæsterne nød showet mens de nippede til et glas champagne.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001