Har Kvindernes Kampdag anno 2019 nogen berettigelse?
Jeg er vokset op med stemmeret, ligestilling og fri abort. Man kan argumentere for, at der ikke er så meget tilbage at kæmpe for. Slagmarkerne har rykket sig en del de sidste godt hundrede år og den ulighed, der er tilbage, er svær at lovgive imod – i hvert fald i vores del af verden.
Kvindernes Kampdag anno 2019 handler mindre om at brænde bh’er og mere om kønsproblematikker som sexisme og kønsroller.
Netop kønsroller lægger jeg meget mærke til. De eksisterer i bedste velgående. Også hjemme hos mig, hvor nogle ting helt klart sorterer under min mand – lampeophængning for eksempel. På den anden side kan jeg godt blive provokeret, hvis nogen tror, at jeg er på en bestemt måde, fordi jeg er kvinde. Som når jeg skal i biografen og se en actionfilm og folk antager, at det bestemt ikke kan være mit eget valg at se en film, der ikke er en decideret tåreperser. 1950’erne har ringet – de vil gerne have deres kvindesyn tilbage!
Jeg er heller ikke specielt begejstret for, når kvinder sparker til deres eget køn med udtrykket “kvinder er kvinder værst”. Ofte sagt på den lidt kække måde, der, når det siges af en kvinde, indikerer, at hun ihvertfald ikke er en af den der slags tåbelige kvinder, og man ser nærmest cigaren vokse ud af mundvigen. Det er kliché og en lidt for nem måde at score point på hos herrerne.
Kvinder er hverken værre eller bedre end mænd. Nogle kvinder er intelligente og søde, andre er dumme og ondskabsfulde.
“Der findes et særligt sted i helvede for kvinder, som ikke hjælper hinanden,” sagde Madeleine Albright, USA’s udenrigsminister fra 1996 til 2001. Jeg er sikker på, at der lige ved siden af det sted i helvede er et andet sted for kvinder, der støtter hinanden ukritisk. Det er jo decideret at gøre hinanden bjørnetjenester. Det kan være svært både at give kritik og modtage den, men jeg vil til hver en tid hellere tages alvorligt end jeg vil stryges med hårene.
Selv har jeg altid haft brug for at omgive mig med stærke kvinder, jeg kan spejle mig i og se op til. Heldigvis findes disse kvinder på min arbejdsplads, i min familie og i mit netværk. Ydermere er jeg så hamrende privilegeret, at jeg i kraft af mit arbejde får lov til at interviewe inspirerende, passionerede og enestående kvinder (og en masse dygtige mænd i øvrigt), der har valgt at slå sig ned på Costa del Sol.
Og her i marts har jeg den store ære at komme i fint selskab blandt et fremtrædende felt af talentfulde og dygtige kvindelige virksomhedsledere, forskere, designere og meget mere som nomineret til awarduddelingen ‘Poder de Genero’, der afholdes i Marbella i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag.
Glædelig Kampdag og rigtig god læsning, kære læser (m/k)
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com
