Kirken øst indbyder til ”syng julen ind” i klubberne i Almuñecar og Torre del Mar.
Kirken øst for Malaga indbyder alle til at komme og synge julen ind:
Mandag den 18. november 2024 kl. 16:00 i Den Dansk/Spanske Forenings lokaler i Almuñecar.
Tirsdag den 26. november 2024 kl. 16:00 i Den danske Klubs lokaler i Torre del Mar.
Vi vil sammen synge de gamle kendte julesalmer og -sange og måske et par nyere af slagsen og Helge Engelbreckt spiller til sangene. Præsten fortæller en julehistorie og der serveres æbleskiver, hjemmelavet gløgg samt hjemmebagte småkager.
Der afholdes lotterier og auktion over smukke juledekorationer. Hjemmebagte småkager, hjemmelavet gløggekstrakt, smukt håndlavet julepynt og meget andet vil kunne købes for særdeles rimelige priser. Alt overskud fra arrangementet går ubeskåret til Kirkens drift.
Tilmelding kan ske i klubberne torsdag i Torre del Mar og fredag i Almuñecar, samt til formanden for Kirkerådet, Karen Margrethe Engelbreckt Telf. 0045 23 74 80 13 eller kasserer Bente Jensen, Telf.nr. 0045 28 55 57 58.
Pris 13 euro for medlemmer af Kirken eller Støttekredsen. 15 euro for ikke medlemmer.
Kom og støt Kirken med din deltagelse og få lidt julestemning med hjem.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001