Castillo Sohail

Slaget i Fuengirola – polakker, briter og spanske partisaner

Det er nærmest umuligt ikke at stifte bekendtskab med bare nogle af Málagas 90 borge, men alligevel er der mange af os, som ikke skænker dem en tanke i det daglige. Det er en skam, for det er fæstningsværker, der vidner om knudepunkter i et magtspil om kongeriger, og hver har deres egen spændende og unikke historie at fortælle. Her følger historien om en af de mest kendte og besøgte borge for os danskere – Castillo Sohail i Fuengirola. Men kender du historien om dets seneste blodige slag?

Året er 1810. Napoleon havde på dette tidspunkt tvunget Fernando af tronen og indsat sin bror Joseph som José 1. Slaget fandt sted som en del af den spanske uafhængighedskrig, og stod mellem greven af Warszawas garnison af Castillo Sohail i Fuengirola, ledet af Kaptajn Franciszek Mlokosiewicz imod det langt mere talstærke Anglo-spanske korps ledet af general Andrew Blayney.

Den engelske general og den polske kaptajn

Den 14. oktober 1810 indledte den britiske general Lord Blayney en ekspedition fra Gibraltar imod Málaga havn for at indtage denne i et overraskelsesangreb. Strandene nær den lille borg i Fuengirola virkede som det perfekte landingssted for hans tropper. Bevares, den nært liggende borg husede på daværende tidspunkt sølle 300 polske mænd – ingen trussel for Blayneys 1200 mænd, 5 kanonskibe og to fregatter, tilsyneladende.

En budbringer fra Blayneys regime rendte til borgen for at give de stakkels polakker mulighed for at overgive sig. Overraskende nok valgte de at tage kampen. ”De er skøre de polakker,” tænkte Blayney sikkert, da han lod kanonkugler regne ned over bastionen som konsekvens. Det lykkedes dog en af fortets egne kanoner at sænke et af de engelske skibe. Den engelske general Blayney lod sig ingenlunde slå ud, men hankede op i sit mandskab og lod rejse to kanoner på højen overfor borgen – det skulle nok skal få sat Kaptajn Mlokosiewicz og hans mænd på plads.

Flere polakker til undsætning

Rygtet havde imidlertid spredt sig, og den polske garnison i Mijas satte ud for at komme landsfællerne til undsætning.  Snigende og på listetå nåede polakkerne igennem det britiske geled og tilsluttede sig forsvaret af borgen. Yderligere en polsk garnison i Alhaurín ønskede at komme staklerne på borgen til undsætning og satte kurs mod kysten. Dette kom dog Blayney for ører, der straks sendte en styrke af sted i mod indlandet for at hindre polakkerne adgang. Mijas dannede i disse timer ramme om et slag af dimensioner.

Den næste morgen var beskydningen fra Blayneys styrke stadig i gang og et af borgtårnene sprængtes. Endnu et spansk skib ankom til Fuengirola og forstærkede de spansk-britiske tropper med 900 mand. Det må mildest talt have været en presset Kaptajn Mlokosiewicz, der lagde en slagplan for, hvordan de skulle stå imod angrebene. Han lod sine sårede soldater blive og holde skansen, hvorefter han med de resterende godt 130 mænd listede ud af borgen. Med et overraskelsesangreb fik han væltet den spanske styrke, der bevogtede kanonhøjen og soldaterne, der blev taget på sengen, faldt tilbage. Briternes kanoner var nu i polakkernes hænder. Mundingerne på kanonerne blev behændigt vendt mod de britiske tropper og polakkerne fyrede løs mod Blayneys lejr. Dog var det ikke særligt fatale skud, da de polske styrker, der jo var fodsoldater, ingen infanteritræning havde, og det meste af krudtet ramte dermed forbi målet. Blayney, der stadig langt var i overtal, samlede hurtigt sine mænd til et modangreb og kort tid senere, havde de genindtaget kanonhøjen. Men der ventede dem en overraskelse – der var nemlig ikke noget krudt at lade kanonerne med. De snu polakker havde sørget for at brænde alt krudtet af, inden de trak sig tilbage til borgen.

I mellemtiden var de polakker, der overlevede slaget i Mijas, kommet frem til Fuengirola. De indledte et flankeangreb på Blayneys tropper og 200 mand faldt på slagmarken.

Blayney blev altså taget med bukserne nede, og det lykkedes faktisk polakkerne at tage den engelske kaptajn til fange, mens resten af hans tropper fik travlt med at flygte ud til deres skibe, der stadig var under beskydning fra de polske tropper på borgen.

Det var historien om, hvordan 300 polakker forsvarede sig og vandt over 1200 britiske og spanske partisaner. Mlokosiewicz modtag senere en hædersmedalje af Napoleon selv for sit heroiske forsvar, og General Blayney løsladtes først fire år senere. Slaget i Fuengirola tillagdes sjovt nok ingen større betydning i General Blaynes memorier. Det er en af de eneste få gange, hvor polske soldater har kæmpet mod britiske tropper. Det er også et af de få store nederlag, briterne har lidt i den spanske uafhængighedskrig. I 2010, på 200-årsdagen for slaget, opførte 200 personer, primært spaniere og polakker, slaget på borgen i Fuengirola for at give et ’live’ indtryk af, hvordan det har udspillet sig. 

Borgen er i dag en kulturmagnet

Efter krigen var borgens strategiske placering ikke meget værd, og den overgik ved auktion til private hænder. Uden yderligere investeringer henlå borgen i en sørgelig tilstand i over hundrede år indtil kommunen besluttede at investere i en restauration i 1989 i et håb om at gøre den til en storslået turistattraktion for byen – hvilket man må sige, at den er blevet.