Beboere får borgmester i knæ · Mere regn end nogensinde · Benalmádena og Fuengirola slås om 74.500 m2 jord

Beboere får borgmester i knæ · Mere regn end nogensinde · Benalmádena og Fuengirola slås om 74.500 m2 jord

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Foto: Málaga Hoy

Beboere får borgmester i knæ

Han forsøgte igen. Det var tredje gang – og igen måtte Málagas borgmester bøje sig for beboerne i kvarteret La Unión. Francisco de la Torre har i flere år ønsket at omdanne en del af kvarterets gratis parkeringspladser til betalingspladser, de såkaldte ”blå zoner”, præcis som man har gjort i centrum og flere andre bydele. Men den er beboerne i kvarteret ikke med på. Voldsomme protester har igen fået borgmesteren i knæ. Den mest opsigtvækkende aktion blev iværksat natten mellem søndag og mandag, hvor en stor gruppe beboere over natten mobiliserede sig for at overmale de nye blå parkeringsarealer, som indikerer at her skal man betale for at parkere, men hvid maling, som er lig med gratis parkering. Francisco de la Torres idé var oprindeligt at afprøve de nye betalingspladser i seks til tolv måneder, men nu er projektet helt skrottet.
 
 
 
 {loadposition google_native}
 
 

 

Mere regn end nogensinde

regn spanien
Weekendens voldsomme regn og uvejr satte nye, triste rekorder. Costa del Sol slap billigt, men flere steder i Málaga-provinsen faldt der omkring 500 liter regn pr. kvadratmeter(!), hvilket svarer til den mængde regn, der normalt falder på et helt år. Værst gik det til i Murcia, Almería og Alicante, hvor de voldsomme oversvømmelser kostede seks mennesker livet. De første tal viser, at uvejret har forårsaget materielle skader for 142 millioner euro. Derfor vedtog Junta de Andalucía i går, tirsdag, en hjælpepakke på 75 millioner euro, som skal hjælpe de andalusiske byer og familier, som er blevet hårdest ramt.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 

Benalmádena og Fuengirola slås om 74.500 m2 jord

jord3
Fotos: Diario Sur.
Det længe ventede retsopgør mellem Benalmádena og Fuengirola kommune skydes nu i gang. I flere år har de to kommuner skændtes om 74.500 kvadratmeter jord i området Higuerón, som ligger midt på grænsen mellem de to kommuner. En ældgammel administrativ fejl gør, at begge kommuner har fået de omtalte kvadratmeter jord med i deres byplan. Det er et lille stykke jord som ingen, indtil nu, har interesseret sig for, for ingen har haft noget at bruge jorden til. Omstændighederne har dog ændret sig, efter at flere bygherrer nu er i gang med opførelsen af boliger i området. Begge kommuner ønsker indtægterne fra byggetilladelserne og de kommende ejendomsskatter. Kommunerne ønsker også, de nye boligejere skal indskrives i netop deres registre. Således har Fuengirola netop passeret de 75.000 indbyggere, som er grænsen for at blive registreret som en større by og dermed opnå ekstra årlige tilskud fra stat og amt til bl.a. egnsudvikling.
 
 
 
 {loadposition google}
 
 

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa