Den danske skole i rivende udvikling

Den danske skole i rivende udvikling

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Det kom som en overraskelse for Anna Bjarnfoss og Carsten Frøslev, da de i 2015 flyttede til Solkysten, at Bifrostskolen kun havde fem elever plus deres søn Benjamin på den gang 9 år. Hvorfor var den eneste danske skole her ikke større? Bifrostskolen havde eksisteret i mange år, men med skiftende ejere, som typisk kom på orlov i et til to år og tog hjem igen. Nye ejere overtog og startede lidt forfra hver gang. Det var der ikke megen udvikling i, syntes de, og det bar skolen også præg af.
Tre måneder inden de overtog skolen, stod de klar med gennemtænkt plan og skolekoncept. I dag er det to år siden. Nu er planen ført ud i livet, og konceptet holder og videreudvikles konstant. Skolen er vokset fra de seks elever i 2015 til 48 elever, og nu er der i alt seks ansatte ved skolen.
”Vi har tilføjet fag, udvidet skoletiden og fritidstilbud og sat barren højt for skolearbejdet,” siger Anna. ”Vi sætter en ære i, at skolen lever op til de kvalitetskrav, der stilles til danske grundskoler,” fortsætter Carsten. ”Vi er også blevet mere bevidste om, hvor gode de skandinaviske skoler er til at se eleverne i øjenhøjde ud fra en ’ressource-tilgang’ fremfor en ’mangel-tilgang’. Det er ikke en selvfølge i skolelandskabet på Costa del Sol, men noget vi vægter højt på vores skole”.
Skolen har flere tilbud for børn og unge end nogensinde før bl.a. en fredagsklub, skolefodbold, aftenundervisning i dansk, Sommercamp og endags-camps. Skolen har et godt samarbejde med Benalmádena kommune og det danske undervisningsministerium. Samarbejdet med de andre skandinaviske skoler på Solkysten er også støt voksende.
”Vi er stolte af at have sat den danske skole på kortet her på Costa del Sol,” siger de begge. ”Der er behov for Bifrostskolen, ligeså meget som der er behov for de andre nationale skoler i området”. Det, der gør deres arbejde det hele værd, er at se hvordan deres elever stortrives og viser fremgang i deres læring, ofte større end nogensinde før i deres skolegang. Vi er en lille skole, hvor alle kender alle, og det skaber et godt sammenhold blandt elever, lærere og forældre. Det er stadigvæk sådan, at vi ikke kan udføre afgangseksamener i andre fag end dansk. Det gælder alle danske uddannelsesinstitutioner uden for Danmarks grænser. Her samarbejder vi så med den skole i Danmark, hvor pågældende elev skal tage sin afgangseksamen. Det har fungeret fint. Erfaringer har i øvrigt vist, at vores elever er helt på niveau, når de vender tilbage til Danmark.
Indskrivninger til skoleåret 2019-2020 er i fuld gang og tilmeldinger til Sommercamp 2019 og Søndagscamp den 5. maj er også startet. Læs mere om alle tilbuddene på skolens nye hjemmeside www.bifrostskolen.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa