Tusindvis af skandinavere i Spanien mistede sidste år pludselig deres skandinaviske tv kanaler.
Men det var ikke kun det skandinaviske tv, der gik i sort. Det gik også i sort for folkene i og omkring tv-udbyderen Danelca. La Danesa har talt med Nicolai Aarestrup fra Danelca og Ulrik Nørgaard fra OGL Group. De er netop blevet løsladt efter syv måneder bag tremmer. Deres forretningseventyr endte som et sandt mareridt.
Det var tirsdag den 29. maj 2018. Solen skinnede og fuglene fløjtede. Men de to Danelca- stiftere fik kun lov til at nyde den smukke forårsdag i nogle få åndedræt. Lige som de havde forladt deres privatboliger, blev de nemlig stoppet af politiet. Og det var vel og mærke et massivt politiopbud på 16-17 mand ved hver bolig med en ransagningskendelse, der gjorde sin entré. “Det var en voldsom oplevelse – ikke mindst for vores små børn. Men de kom både fra spansk og dansk politi og Europol. Først blev alt endevendt i vores private boliger. Derefter gik turen til vores kontor i Benalmádena,” fortæller Nicolai Aarestrup, som er én af de to stiftere af Danelca. Hans medstifter, Christian Andersen, ønsker af hensyn til sagens fremtidige udvikling ikke at medvirke i dette interview. Ulrik Nørgaard er derimod ikke bange for at tage bladet fra munden. Han var involveret i marketing for Danelca. “Da jeg hørte, Nicolai og Christian var blevet anholdt, kørte jeg på politistationen og som endte med en anholdelse. Jeg var sikker på, der kun ville blive tale om en afhøring. De sidste par år har andre i branchen været ude for tilsvarende inspektioner, uden det store efterspil, så jeg var sikker på, det blot var en storm i et glas vand,” forklarer Ulrik Nørgaard. Det skulle vise sig, han tog grueligt fejl.
Benhårde anklager
En hektisk og utaknemmelig hård dag, slutter sidst på aftenen på politigården i Málaga. Her bliver de tre anholdt og ført i kasjotten. De tre danskere kommer 72 timer senere for en dommer, som beordrer dem alle varetægtsfængslet på ubestemt tid i fængslet i Alhaurín de la Torre. “Det var en rigtig hård melding. Min advokat var sikker på, vi ville blive løsladt eventuelt mod kaution, da de mente at vores anholdelse ikke havde noget på sig. Tilmed havde vi fra første øjeblik samarbejdet med politiet ved at give dem koder og adgang til alle vores elektroniske data,” forklarer Nicolai Aarestrup og fortsætter: “På det her tidspunkt havde hverken jeg eller min advokat et klart overblik, hvad vi var anklaget for, som kunne føre os direkte i et topbevogtet fængsel.” Det fik de begge senere. Med til Nicolai Aarestrups daværende forbavselse hører, at han og hans partnere altid har insisteret på, at Danelca har solgt skandinavisk tv i Spanien fuldt lovligt via et spansk selskab og troligt betalt sin moms, skatter samt licenser og tilladelser til EGEDA, som hører under det spanske kulturministerium og dermed en del af det spanke regering. Dokumenterne forelægger. Men det gør anklageskriftet også. De tre danskere står tiltalt for i perioden 2013 til 2018 at have hvidvasket lidt over halvanden million euro. Denne anklage har dog intet på sig, da alle penge som er overført ud fra Spanien allerede er dokumenteret via fakturaer til reelle virksomheder, udtaler Nicolai Aarestrup. Ulrik Nørgaard fremgår som administrator for nogle af selskaberne, hvilket sandsynligvis er begrundelsen for hans fængsling. De tre anklagede danskere står uforstående over for anklagerne. Tiden vil vise, hvem der har ret og uret. Og netop tiden er den værste fjende for drengene.
Betaler en høj pris
De syv måneder bag tremmer i Alhaurín de la Torre var uendeligt lange. Tilsvarende lang bliver ventetiden, inden sagen kommer for retten. “Fred være med vi bliver anklaget og varetægtsfængslet på ubestemt tid. Men med anklagen bliver vores forretninger, og livsværk, kvalt. Lige efter ransagningen blev alle firmakonti spærret, tv-signalet nedlagt, medarbejderne sendt hjem og indgangen til vores kontor blev afspærret. Det er smask uretfærdigt for os, vores ansatte og kunder, som trofast har betalt for deres produkt. Uanset retssagens udfald har vi allerede betalt en meget høj pris,” forklarer Nicolai Aarestrup og Ulrik Nørgaard. Deres nærmeste endte også i en yderst vanskelig situation, da alle private konti og kreditkort også blev spærret. “Min hjemmegående kone stod med vores to børn, uden penge og helt på bar bund, for uden en bankkonto er det kun et spørgsmål om tid, før der også lukkes for din telefon, el, vand og bilforsikring, som jo typisk trækkes via banken. Kun via hjælp fra familie og venner, som fysisk har givet og lånt os penge, kom der mad på bordet og benzin på bilen, så vores børn kunne komme til skole. Sådan er det stadigvæk,” forklarer Nicolai Aarestrup, som absolut virker til at være ved godt mod, omend han beklager sig over, hvor omstændigt det er at være anklaget. Hårde var de syv måneder i varetægtsfængslet også, men både Nicolai og Ulrik kom forbavsende godt igennem det. “Det er naturligvis en ekstrem situation, som har alle ingredienser til et nervesammenbrud, men jeg tænkte ikke så meget på mig selv, men derimod på mine to børn og kone i Danmark, som jeg vidste, var pressede og som jeg næsten ikke havde kontakt til,” forklarer Ulrik Nørgaard, som snart ikke har set sine børn i et år, da hans pas fortsat er inddraget.
Nicolai Aarestrups største bekymringer under fængselsopholdet gik også på hans kone og børn, hvoraf den yngste var nyfødt, som han blev anholdt. Han fortæller, hvordan han flere gange tog sig selv i at stoppe op for at spørge sig selv: hvad har jeg dog gjort for at ende her? “Man står pludselig blandt folk, der står tiltalt for mord, grov vold, narkotikahandel og våbenbesiddelse. Miljøet i fængslet er stærkt præget af bandekampe og fanger, der render rundt med hjemmelavede våben. Det gælder om at holde sig for sig selv og ikke træde forkert,” fortæller den nu løsladte dansker, der ikke sparer på ordene i sin beskrivelse af sit fængselsophold. “Man bor to fanger på tolv kvadratmeter. Der er toilet i cellen men ingen dør til toilettet. Hver måned får man et kit med tandbørste, tandpasta, en barberskraber, et stykke håndsæbe og fire ruller toiletpapir. Har man brug for mere, må man selv finde en løsning. Generelt gælder det om at disponere sine fire ruller fornuftigt, for det er let at få dårlig mave med den mad, der serveres,” fortæller Nicolai Aarestrup i en alvorlig tone og med et smil på læben på en og samme tid. Eneste “luksus” var fængslets kiosk, som tilbød kaffe, cola og chokoladekiks. Hver måned kan en fange få overført 100 euro fra familie og venner til en konto til brug i kiosken.
Går den lange vej
Lige inden jul blev de tre danskere, forskudt af hinanden, løsladt mod en kaution på hver 50.000 euro. Det var selvsagt en lettelse at fejre jul og kunne springe ind i det nye år i friheden, men for de tre iværksættere er mareridtet langt fra slut. “Vores frihed er yderst begrænset, for vores private bankkonti og kreditkort er fortsat spærrede. Det er derfor stadig familie og venner, der holder os i live. Og sådan bliver det nok noget tid endnu, fortæller Nicolai Aarestrup. Der kan nemlig let gå yderligere to år, før sagen kommer for retten, hvis sigtelsen ikke frafalder inden da. Det er netop dette, de sigtede danskeres advokater tror på samtidig med, at de forsøger, at få deres private midler og pas frigivet, så de tre atter kan få sig et normalt liv. “Jeg har naturligvis brug for at komme i arbejde, men uden pas kan jeg ikke identificere mig og uden en bankkonto, kan jeg ikke få udbetalt løn,” beklager Nicolai Aarestrup sig. Mindre kompliceret er det for Ulrik Nørgaard, som har bankkonto i Danmark samt et eksisterende marketing firma. Så snart han får sit pas igen, vil han kunne rejse rundt i verden og drive sin forretning som før“. Nicolai Aarestrup sprudler også af gejst, selvom han har set i øjnene, at sagen kan blive årelang. Han er nemlig indstillet på, at gå den lange vej for at kræve erstatning. “Tiltalen mod os har jo ødelagt vores forretning og lagt mit liv i en økonomisk ruin. Det vil jeg ikke acceptere. Jeg frygter, chancerne for at få erstatning her i Spanien er begrænsede. Bliver det tilfældet, går jeg til EU-domstolen. Jeg vil have skovlen under dem,” slutter han. Det samme vil myndighederne givetvis. Anklageskriftet taler sit tydelige sprog.
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com
