Hygge i Fuengirola – Restaurant Lucia

Hygge i Fuengirola – Restaurant Lucia

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Midt i Fuengirola ligger en af Fuengirolas ældste skandinaviske restauranter – Restaurant Lucia. Lucia blev åbnet i 1990 af Lena og Anders, og de fortsatte driften frem til og med 1. september 2017, hvor Knut Farrell overtog driften. Knut flyttede til Fuengirola for snart 4 år siden sammen med sin kone Hanne, og det var egentligt ikke planen, at han overhovedet skulle have noget med restaurantverdenen at gøre. For Knut er en kendt figur indenfor IT-branchen i Norge, hvor han har stået for systemopbygning af komplekse IT-løsninger. Men som sagt, man ved aldrig hvad morgendagen bringer – især når solen skinner 320 dage om året.
 
Så da muligheden var der for at overtage Lucia, tog Knut springet og sagde ja til at blive restauratør på en af Fuengirolas emblematiske restauranter. Knuts visioner er, at han gerne vil tage vare på det eksisterende klientel samt byde velkommen til nye, såvel skandinaviske som spanske kunder, der vil have noget “hygge”, kvalitets-køkken og den helt specielle Lucia-oplevelse. Det er stadig sild, pariserbøf og stjerneskud, der er det foretrukne til frokost, og til aften er der mange, der nyder en god gammeldags hakkebøf med løg, eller en wienerschnitzel. Menukortet er varieret, med mange fiske- og kødretter, så kig ind, der er mange lækkerier at vælge imellem. Og omkring højtider og festdage er Lucia også klar med noget specielt. Til jul er der altid julefrokoster, med andesteg, flæskesteg, ris a la mande og andre specielle skandinaviske delikatesser. Den 17. maj fejres hos Lucia og ligeledes Mortens aften, blot for at nævne nogle af de store dage.
 
Restauranten har fået et ansigtsløft med mere lyse og venlige farver, og man vil også kunne finde et par nye ting på menukortet. For selv om Knut er en IT- “nørd”, er han meget interesseret i mad, og derhjemme er det faktisk Knut, der star for madlavningen, og han hjælper også gerne til i køkkenet på Lucia, når der er brug for det.
 
Knut Farell byder velkommen sammen med sit team, der består af Hege, Gerrie, Renate og Poul Erik.
 
Så kig ind til Lucia, når der skal hygges og du har lyst til noget lækkert skandinavisk mad. Du finder Restaurant Lucia i Pueblo Lucia. De har åbent
mandag-lørdag kl. 13 – 23. (Køkkenet lukker kl. 22)
 
Af Restaurant Lucia

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa