Vemodig afsked med Pablo Ráez – PSOE næsten klar til valgkamp – Gode ledighedstal

Vemodig afsked med Pablo Ráez - PSOE næsten klar til valgkamp - Gode ledighedstal

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Vemodig afsked med Pablo Ráez

I to år kæmpede han en brag kamp mod leukæmi. Men han kæmpede altid med et smil på læben og fik i pressen og på de sociale medier stor opmærksomhed for sin kamp for at fremme organdonation. Pablo Ráez sov stille ind i sidste uge men modtog i tirsdags, på den regionale helligdag Día de Andalucía, i sin hjemby Marbella en kæmpe hyldest af byens borgmester og borgere. Både i Marbella og Málaga arbejdes der nu på at få en gade eller plads opkaldt efter Pablo Ráez, som også skal virke som en opfordring til at få flere til at donere sine organer.
 

PSOE næsten klar til valgkamp

Pedro Sánchez har meldt sit kandidatur og dermed er det spanske socialistparti næsten klar til at tage hul på valgkampen forud for partiets valg til ny formand til maj. Det er kun Susana Días, som stadig ikke officielt har meldt sit kandidatur. Pedro Sánchez blev presset til at forlade sin formandspost under stor tumult i efteråret, men det har ikke fået ham til at miste modet til et come-back. Patxi López, som tidligere var allieret med Pedro Sánchez og præsident for regionen Baskerlandet, anmeldte allerede i januar måned sit kandidatur.

Gode ledighedstal

Den spanske arbejdsløshed faldt i februar med 9.355 personer. Det er et meget lille fald, men som har stor betydning. Normalt stiger ledigheden i februar med mellem 50 og 60.000 personer. Derfor spreder det stor optimisme, at ledigheden i år falder. Det er ikke sket siden år 2005. Her pr. 1. marts er arbejdsløsheden i Spanien 3.750.000 personer.
 

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa