Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Hyggelig strandrestaurant direkte til Middelhavet

alt

Restaurant Antonio Videra, der ligger i Los Boliches i Fuengirola, er kendt af mange for sin fantastiske beliggenhed lige ud til stranden Villa Blanca med det krystalklare Middelhav i baggrunden. Her summer af liv fra de mange mennesker, der går tur langs strandpromenaden eller nyder en dag på stranden.
Indehaver Antonio Videra har været i restaurationsbranchen de sidste 50 år, og for godt 35 år siden åbnede han sin restaurant i Los Boliches. Udover Antonios mangeårige erfaring indenfor branchen har restauranten et stort personale, der altid servicerer de mange gæster med et smil.
Ifølge Antonio er det den gode service, restaurantens hyggelige strandatmosfære og det store udvalg af kvalitetsretter, der har resulteret i, at restauranten har overlevet i over tre årtier. Menuen byder på alt fra grillet fisk og svinemørbrad til tropiske salater og dejlige, forfriskende desserter til en favorabel pris.
Restaurant Antonio Videra blev for nyligt æret med den højt anerkendte internationale pris ”New Millenium Award” i Madrid på vegne af foreningen Trade Leader’s Club der belønner virksomheder, som har udmærket sig indenfor promovering af Kystens turisme samt for sin høje kvalitet, både hvad angår service, menuen og selve restauranten. Kort efter modtog Antonio Videra et takkebrev fra Fuengirolas borgmester Esperanza Oña, hvor hun personligt takkede ham for den store indsats indenfor restaurationsbranchen, der har betydet, at både restauranten og selve Fuengirola bliver bedre kendt i resten af Spanien.

For bordbestilling ring 952 119 193.

Gaveartikler, brugskunst og fair-trade

alt

Deco-Home, som blev grundlagt i 2004, importer kunsthåndværk, dekorationsgenstande og møbler fra Asien, heriblandt Thailand, Indonesien,
og Vietnam.
Globaliseringen er med til at øge afstanden mellem rig og fattig, men små firmaer prøver at sætte en stopper for, at folk i den tredje verden bliver slidt ned under slavelignende forhold. Produkterne som Deco-Home sælger kommer således direkte fra små landsbyers kunsthåndværkere og ikke store fabrikker eller internationale selskaber. Man stræber efter at støtte de lokale befolkninger og kulturer. Dette gør Deco-Home ved at benytte sig af Fair-trade-principper, som værdige lønninger, støtte til miljøprojekter, respekt for den lokale kultur, sikre og sunde arbejdsmiljøer og støtte til kampen mod børnearbejde.
Fair-trade er at drive forretning på en etisk og miljømæssig forsvarlig måde – dette skulle gerne hjælpe udviklingslandene.

Stort udvalg
Deco-Home har et stort udvalg af produkter til både hus og have. Man kan købe kunsthåndværk, masker og lamper til både inden- og udendørs brug. Skal man have pyntet op indenfor, findes her keramiske skåle, spejle, malerier, vaser, lysestager og lys til samme. Er man på jagt efter noget større, er her også originale asiatiske møbler, smukt forarbejdet teaktræ, fontæner, Buddha-statuer og stenskulpturer af østens mægtigste dyr.
Over halvdelen af de nuværende varer skal nu væk, så der kan blive plads til nye. Der kan vælges mellem 4.000 genstande fra 1 euro og en elefant i rigtig proportion, hvis man har plads i haven. Brug den store rabat til fødselsdagsgaver eller bare til at friske hus og have op.
Deco-Home ligger på Mijas-vejen, mellem Fuengirola og Mijas. Der er åbent alle dage fra 10-19, også søn- og helligedage.
Se mere på www.deco-home.biz.

Javier García León – i ekspertpanel på Canal Sur

alt

Javier García Leon fra Advokatkontoret.es har siden oktober 2008 siddet i ekspertpanelet på programmet Mira La Vida på Canal Sur. Mira La Vida (se livet) er et morgenprogram, der sendes mandag til fredag kl. 10.00. Det er mere end et nyhedsprogram; det går i dybden og belyser dagligt en række aktuelle sager.
Javier er med i sig egenskab af advokat og bedømmer den lovmæssige side af de aktuelle sager. Han har bl.a. udtalt sig i sager om den forsvundne pige i Sevilla, Marta del Castillo, Mari-Luz-sagen og vold mod mindreårige samt om kuriøse sager som da medlemmer af byrådet i Trebujena, som består af IU, der som bekendt er modstandere af den magt, kirken har, reddede byens kirkes relikvier, da der opstod brand i kirken.
Man kan se et klip af programmet på www.javiergarcialeon.com/?p=266 og på You Tube.
Efter en pause er Javier García León fra d. 7. juni tilbage på programmet hver tirsdag og torsdag. Følg med på Canal Sur fra kl. 10.00.

En perfekt start på dagen

alt

”Luk øjnene og forestil dig at starte dagen med at mærke det bløde, varme sand under dine fødder, bevæge dig på stranden uden en klar, blå himmel, mærke solens behagelige, varme stråler, der skinner på dig, høre havets brusen og mærke vinden på omkring krop – en sanseoplevelse, der i sig selv er healing for sjæl, krop og sind”. Sådan introducerer fysioterapeut og akupunktør Betiina Larsen sin strand-fys-yo-lates, der sommeren over vil give os den absolut bedste start på dagen. Fys-yo-lates er Betiinas egen opfindelse – og som navnet antyder, en kombination af yoga og pilates tilsat en masse fysioterapeutisk erfaring. “Alle kan være med”, forsikrer Betiina, der allerede er kendt af rigtig mange danskere her på kysten – ikke kun som fysioterapeut og akupunktør, men også som en dygtig og charmerende yoga- og pilatesinstruktør.
”Det kræver ikke, at du kender til hverken yoga eller pilates i forvejen, og ej heller behøver du at være i form. Uanset om du hører til en af dem, der vågner sent, eller om du springer ud af sengen kl. 07.00, så vil strand-fys-yo-lates være den helt perfekte måde at starte dagen på. Det vil nemlig få dig til at føle dig godt tilpas i hele kroppen resten af dagen.
Jeg vil i juni, juli og august måned lave fys-yo-lates på stranden hver torsdag morgen kl.09.30-10.45, så kom og vær med. Du kan komme det antal gange, du har lyst, du behøver ingen tilmelding og betaler 7 euro pr. gang. Det foregår på stranden ved Sohail-borgen i Fuengirola, mellem broen og borgen, hvor du altid vil kunne finde parkering. Det eneste, du medbringer er et håndklæde, en måtte hvis du har en, du har behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i – dig selv og din sjæl”, forklarer Betiina, der glæder sig til at byde velkommen til en perfekt start på dagen på stranden ved Sohail-borgen i Fuengirola, første gang torsdag d. 4. juni kl. 09.30.

Dansk skole på Costa del sol i fornyet udgave

alt

Bifrost skolen har været på kysten de sidste 8 år under ledelse af Ruth Bjørnsfeldt. Ruth har nu valgt at lade sig pensionere og vende tilbage til Danmark. Et kapitel er dermed slut, og den danske lilleskole, Bifrost har fået en frisk ny start.

Mathilde og Jens Seeberg, som er skolens nye ejere, har en klar vision om, hvad deres mål er med skolen. Hvor der før kun blev undervist i dansk, matematik og engelsk, er der allerede nu indført de samme fag som i den danske folkeskole, og fra juni måned tilbydes der også spanskundervisning. Det betyder selvfølgelig, at eleverne får flere timer end tidligere og en del af sommerferien er også inddraget, men til gengæld lærer de meget mere til samme pris.

Den individuelle undervisning har altid haft høj prioritet på Bifrost og det har den også i dag. Ofte går parrets aftener med at diskutere de enkelte elevers faglige niveau for at sikre, at de udvikler sig. Der lægges stor vægt på, at eleverne føler sig trygge, også selvom nogle af dem lige er flyttet til Spanien. Det kan være en voldsom omvæltning for børn at starte i en spansk skole. Alt er nyt, de forstår ikke sproget og slet ikke undervisningen. Som bekendt er børn hurtige til at lære, men til gengæld kan de risikere at få store huller i deres udvikling af det danske sprog. I værste fald kan det give problemer, hvis de på et tidspunkt skal tilbage til Danmark for at studere.
Mathilde og Jens, på henholdsvis 33 og 37 år, har en bred erfaring fra den danske folkeskole. De har undervist elever på alle niveauer og har en masse at tilbyde de danske børn på Costa del Sol. Når man møder dem, mærker man deres gå-på-mod og varme overfor børnene, og entusiasme for skolen. Parret har selv en søn på 4 år.

Bifrostskolen har også fået nyt domicil. Tidligere lå skolen i Torremolinos, men der manglede noget udenomsplads. Efter lidt søgen efter bedre lokaler, fandt de en stor, gammel plantageejendom. Villa María hedder huset, og her er plads til både elever og familiens hjem, under ét tag. Den nye skole ligger i El Coto ved Fuengirola.
I starten af maj blev de nye lokaler indviet med en uformel reception, for både elever og forældre. Der var startet op i grillen, og eleverne havde lavet et par indslag med sang og dans, som de optrådte med. Alle havde en fantastisk eftermiddag og de fleste familier blev til ud på aftenen. Sådan et fællesskab skal man lede længe efter i de spanske skoler og såmænd også i de danske folkeskoler.

Se mere på www.bifrostskolen.com eller kontakt skolen for nærmere information.

Hvornår har du sidst været til helbredstjek?
De fleste af os tøver ikke med at sende vores bil til service en gang om året for at få tjekket, om alt er ok og sikre, at bilen kan køre os sikkert rundt de næste mange måneder. Men når det kommer til vores egen krop, glemmer vi ofte, at vi også kan have gavn af et servicetjek.
Forebyggende helbredsundersøgelser kan nemlig afsløre skjulte sygdomme og dermed give mulighed for at sætte ind i tide, inden de når at udvikle sig. Undersøgelserne er en god idé for folk, som føler sig raske og ønsker at bevare et godt helbred, men også til folk med symptomer, som de gerne vil have undersøgt nærmere.

Helbredsundersøgelsen giver dig:
Lægelig vurdering af din helbredstilstand, fysioterapeutisk vurdering af din form og træningstilstand samt klarlægning af evt. livsstilssygdomme og rådgivning om sund livsstil.
Screening af kroppens organfunktioner; hjerne, hjerte, lunger, lever, nyrer, tarme, urinveje og reproduktionsorganer samt stofskifte, bevægeapparat (muskler, led) og individuelle undersøgelser, der tager udgangspunkt i dine risikofaktorer.
Vi anbefaler, at alle over 40 år får foretaget en helbredsundersøgelse en gang om året.
Du vil før undersøgelsen få tilsendt et spørgeskema, der anvendes som udgangspunkt for den individuelle del af undersøgelsen. Undersøgelserne vil blive foretaget af speciallæge, Ph.d. Allan Larsen, fysioterapeut Jacob Lindgreen og speciallæge Lars Bünemann.
I tillæg til vores helbredsundersøgelser kan du nu konsultere speciallæge, Ph.d. Allan Larsen med speciale i ortopædiske problemstillinger i Centro Sanum. Her bestilles også helbredsundersøgelsen.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa