Det danske magasin i Spanien
Shoptalk september 2013
shutterstock 84405646

Nordea åbner private banking-filial i Singapore
På baggrund af det voksende antal nordiske kunder i Asien åbner Nordea nu en private banking-filial i Singapore.
Nordiske virksomheder klarer sig godt i Asien og tiltrækker dermed flere erhvervsfolk fra de nordiske lande, som bosætter sig og arbejder i området. Nordiske bosiddende i Asien slår sig også ned længere, end tilfældet var tidligere.
Singapore er centrum for private banking-aktiviteter i Asien, og med sin nye filial her tilbyder Nordea nu serviceydelser til det voksende samfund af formuende kunder.
“Asien og Stillehavsområdet er vækstmotoren for den globale økonomi”, siger Jhon Mortensen, leder af Nordea Bank S.A. i Luxembourg. “Vi har åbnet en ny filial i Singapore for at tilbyde det voksende antal nordiske kunder i området private banking-serviceydelser af samme høje kvalitet som i Europa og dermed gøre deres adgang til de finansielle markeder nemmere og mere effektiv og sikker”.
Det internationale finanstidsskrift Euromoney har fem år i træk kåret Nordea som den bedste inden for private banking i Norden og Baltikum. Nordea er den førende nordiske udbyder af internationale private banking-serviceydelser, og Nordea koncernen er den førende universalbank i Nordeuropa med ca. 11 mio. kunder, over 1.000 filialer og EUR 224 mia. i kapital under forvaltning.
Nordea er en af de førende internationale banker inden for shipping og tilbyder en bred vifte af serviceydelser til sektoren. Banken har allerede et dedikeret team i Singapore med indgående markedskendskab og stærke kompetencer inden for strukturering til at betjene kunder i en lang række lande i Asien.
Den nye filial bliver ledet af Eric Pedersen, som startede som analytiker i bankens finansafdeling og siden 2000 har haft en række ledende stillinger inden for Asset Management og Private Banking. “Ud over vores ry for at se tingene fra kundens synspunkt er Nordeas finansielle styrke og AA-rating klart positive faktorer for formuende kunder, der søger en sikker og pålidelig private banking-partner”, siger han”.
Rådgiverne i filialen i Singapore har stor erfaring inden for private banking og indgående kendskab til de finansielle markeder. De supporteres af et højt kvalificeret team af servicemedarbejdere. Rådgiverteamet består af Jonas Bergqvist (svensk), Haavard Farstad (norsk) og Kim Osborg Nielsen (dansk).
 
 
shutterstock 133806674
 
Gratis danske tv-kanaler
Meldingen om, at Radio Solymar ikke længere vil kunne tilbyde dansk tv på Costa del Sol gennem DR Sydeuropa, er efterhånden kommet ud til alle på kysten.
“Den gik ikke længere med kun at tilbyde DR1 og DR2 som de eneste kanaler. Derfor stopper vi – efter 11 år – DR Sydeuropa ved udgangen af året, siger Torben Wilkenschildt fra Radio Solymar.
Som erstatning for den traditionelle tv-modtagelse via parabol, tilbyder DR Sydeuropa abonnenterne at gå over til en spændende tv-løsning med op til 100 kanaler via internettet, som vil være gratis resten af året. For at benytte sig af tilbuddet, skal man være abonnent i DR Sydeuropa.
“Noget af det allerbedste ved systemet er den indbyggede optagefunktion. Er abonnenten forhindret i at se en udsendelse, ligger den automatisk klar til at blive afspillet i løbet af de følgende 14 dage. Det er også smart, når man kommer for sent hjem til eksempelvis at se tv-avisen,” siger Torben Wilkenschildt.
Systemet demonstreres i Centro Idea på alle hverdage mellem klokken 10 og 16 hos Radio Solymar/Spanien i Dag.
 
 
Kaas Team
 
Sygeforsikring til personer i alle aldre
Som følge af at flere skandinaviske forsikringsselskaber trækker deres sygeforsikringer tilbage fra det spanske marked, oplever flere og flere personer at stå eller risikere at stå uden en sygeforsikring, eller at det selskab, som de har deres forsikring hos, ikke længere kan tilbyde den samme service, fordi forsikringsselskabet ikke fortsat vil være til stede her i landet.
Kaas & Kirkemann, et forsikringsmæglerfirma specialiseret i forsikringer for skandinaver i Spanien, er opmærksom på denne udvikling og den problemstilling det medfører, og dette især for den ældre generation. Hos Kaas & Kirkemann er man endvidere klar over, at det ved nytegning af privat sygeforsikring oftest gælder, at denne ikke vil dække en sygdom, som en kunde allerede har lidt af, grundet muligheden for at den kan opstå igen.
Kaas & Kirkemann tilbyder derfor unikt og enestående, i samarbejde med et stort forsikringsselskab specialiseret i sygeforsikring, sygeforsikring til personer i alle aldre, og ikke kun til personer, som ikke tidligere har været ramt af sygdom, men også til dem, der har haft det inde på livet.
Som privatperson har man derfor, igennem Kaas & Kirkemann, mulighed for at få en god, omfattende sygeforsikring, som dækker alle uanset alder og som tilbyder at dække eksisterende skavanker.
Kass & Kirkemann understreger, at alle, herunder også personer som ikke tidligere har haft deres skandinaviske sygeforsikring gennem Kaas & Kirkemann, kan kontakte dem for en uforpligtende snak.
For yderligere informationer kontakt Kaas & Kirkemann på tlf. 95 247 83 83 eller på hjemmesiden www.kaaskirkemann.net.
 
 
Shoptalk artikel Per Dover LD september 2013
 
Ejendomsmæglernes Fond investerer på det spanske boligmarked
Ejendomsmæglernes Fond i Danmark vurderer nu, at bunden er nået på det spanske ejendomsmarked. Fonden investerede mandag, den 22. juli i en lækker ejerlejlighed i ejendomskomplekset Las Terrazas i Torreblanca del Sol. Først og fremmest med henblik på at sikre Fondens midler det bedst mulige afkast, men også for samtidig at give danske ejendomsmæglere en mulighed for at slappe af under komfortable og eksklusive forhold. Tre fjerdedele af Fondens afkast udloddes til sociale og kulturelle formål samt til velgørenhed. Den sidste fjerdedel skal reinvesteres, denne gang i fast ejendom, konstaterer statsaut. ejendomsmægler og viceborgmester i Aalborg, Steen Royberg.
Steen Royberg modtog på Fondens vegne skøde på luksuslejligheden hos notaren i Fuengirola, Fernando Jesús Granado Vera. Til stede var også Fondens spanske advokat Elizabeth Dover Petersen samt konsul Per Dover Petersen, der sammen med ejendomsmægler Christian Dover Petersen har været Fonden behjælpelig med at finde den helt rigtige lejlighed. Steen Royberg udtrykker over for La Danesa sin store tilfredshed med den service, han og Ejendomsmæglernes Fond har modtaget fra kollegerne på Costa del Sol. “Det er måske ikke den sidste investering, vi har gjort hernede”, runder Royberg af.
 
 
rest p lopez IMG 1122
 
Original andalusisk charme på Restaurant Pueblo López
Det er ikke altid nemt at finde de fra gammel tid charmerende spisesteder i oprindelig andalusisk stil. Men i centrum af Fuengirola i det lille boligkvarter Pueblo López ligger den romantiske restaurant Pueblo López. Selvom spisestedet kun ligger to minutter fra bycentrum, hersker der en utrolig fred og ro over stedet. Selve boligkvarteret er fra slutningen af 1960’erne, og alle huse er vedligeholdt i den typiske andalusiske stil med rustikt murværk, hvide facader og store buer. Restaurant Pueblo López ligger ud til en lille brostensbelagt patio med en stor vandfontæne i midten. Her kan gæsterne i sommerperioden sidde ude og nyde de flotte omgivelser. På mere kølige aftener rykkes der indenfor i restauranten, hvor alt også er holdt i den rustikke andalusiske stil.
I 1978 købte ægteparret Blom restauranten men solgte den igen i 1983 for at føre et mere afslappet liv. I 1996 hørte de dog, at restauranten var sat til salg, og de kastede sig derfor ud i restaurationsbranchen igen med samme koncept som tidligere. For fem år siden overtog datteren Gabriella driften af restauranten, men på den betingelse at hun lærte at lave alle de retter, som restauranten er kendt for. Det styrer hun nu med stor professionalisme.
Menuen er international men med et stort udvalg af skandinaviske retter som for eksempel laks med dild, røget laks eller sild. Prisniveauet ligger på et pænt niveau, og man kan få dagens ret bestående af fire forskellige forretter, 2 forskellige hovedretter (fisk eller kød) samt kaffe eller dessert til 14,50 euro.
Restauranten har åbent alle dage undtagen søndag fra kl. 19.00. Bordbestilling kan ske på tlf.nr. 952 47 19 29.
 
 
Niels Pagh Logistics - On the Road
 
Vognmandsvirksomheden Niels Pagh Logistics forbereder sig på fremtiden
Niels Pagh Logistics A/S i Vejen sikrer i øjeblikket med flere tiltag både kvaliteten og konkurrencekraften på et trængt marked. Virksomheden med speciale i transporter til Spanien har reduceret antallet af underleverandører og øget antallet af egne lastbiler fra 30 til næsten det dobbelte.
– Vi har det seneste år reduceret antallet af underleverandører fra 30 til kun fire. Samtidig har vi øget antallet af egne lastbiler, så vor flåde nu består af 56 moderne og miljøvenlige lastbiler. Dermed har vi både øget uafhængigheden af underleverandører og reduceret brændstofforbruget væsentligt. Selskabet er netop blevet ændret fra et ApS til et A/S for at styrke selskabet – og sende et klart signal om, at virksomheden som stabil og seriøs vognmandsforretning har en klippefast tro på fremtiden, siger direktør Michael Pagh.
Siden etableringen i år 2000 har virksomheden haft transportopgaver mellem Danmark og Spanien som en niche i branchen. Trods krisen i Europa, og på markedet, har virksomheden 45 ugentlige afgange til Spanien, hvor lagerkapaciteten er blevet øget de seneste to år med to lagre på Den Iberiske Halvø til sikring af en effektiv handling af gods til og fra Spanien og Portugal.
– Opgaverne spænder fra hele læs og helt ned til en mikrobølgeovn til en lejlighed i Málaga. Vi har mange specielle opgaver. Da DTU i Lyngby skulle deltage i konkurrencen Villa Solar i Madrid med et 0-energi hus, flyttede vi huset fra Lyngby til Madrid – og derefter tilbage til Danmark, fortæller Flemming Jørgensen, der har arbejdet meget med det spanske marked.
Andre specialopgaver er f.eks. en ugentlig leverance af både slik, juice og cacaomælk til en fast kunde på Mallorca, der distribuerer til supermarkeder over hele øen – ikke mindst til stor glæde for mange turister og fastboende danskere på øen.
Læs mere på www.npldk.com.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.