Solen skinnede fra en skyfri himmel, da 40 forhåbningsfulde golfere kørte vejen til Real Guadalhorce Golf fredag den 14. maj. Matchen blev denne gang sponseret af Core Capital Luxemburg og BoConcept.
Core Capital var ikke selv repræsenteret til matchen, men BoConcept var af både Susanne Brandt og Jan Pedersen. Banen stod rigtig flot, så det var en fornøjelse at kunne spille denne smukke gamle bane i bagende sol og blå himmel. Gun starten lød kl. 09:00, og det tog som sædvanlig små 5 timer at komme hele vejen rundt.
Matchledelsen, som bestod af Peer Falkenberg og Bjarne Dideriksen, havde gjort et stort arbejde op til matchen, og da scorekortene skulle gøres op, trådte Janne Falkenberg til sammen med Peer, og så kunne Bjarne klare præmieoverrækkelsen, efter vi havde nydt kolde forfriskninger og en skøn middag.
Der var flot dækket op på den smukke terrasse med pragtfuld udsigt til hul 18. Der blev serveret forskellige lune og kolde forretter, og hovedretten bestod af enten fisk eller kød, som man selv havde valgt ved tilmeldelsen.
Der blev spillet i A-række og B-række samt en gæsterække. Der var også indlagt en holdmatch, hvor de 3 bedste scores talte på hvert hul. Dette gav følgende resultater:
A-rækken 1.præmie Thomas Dahlsgaard Petersen 35p, 2.præmie Lis Vangsted 34p, 3.præmie Lars Hansen 33p, 4.præmie Søren Vangsted 32p.
B-rækken 1.præmie Flemming Ernst 34p, 2.præmie Susanne Brandt 32p, 3.præmie Marianne Miller 31p, 4.præmie Per Svendsen 31p
Gæsterækken blev vundet af Dorte Kristoffersen 33p.
Holdspillet blev med følgende resultat:
Hold 1: 106p, Lisbeth Friberg, Susanne Brandt, Dorte Kristoffersen og Henriette Dideriksen.
Hold 2: 102p, Thomas Dahlsgaard, Jan Pedersen, Flemming Ernst og Thorkild Nielsen.
Derefter takkede formanden sponsorerne samt matchledelsen for en god dag og ønskede alle en god sommer, indtil vi ses igen til september. Matchen spilles på San Roque Old Course den 17.september 2021.
Bestyrelsen
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001