Det danske magasin i Spanien
Ikonisk dansk band gæster Marbella i 2023

Ikonisk dansk band gæster Marbella i 2023

Siden de startede med at spille sammen tilbage i midten af 80érne har D-A-D været et af Danmarks absolut mest populære band, og nu har vi endelig chancen for at opleve dem live hernede på Solkysten.

Det er et band i topform, der gæster Marbella Arena til foråret, for D-A-D har i løbet af sommeren turneret Danmark rundt og begejstret såvel publikum som anmelder med netop at gøre det, som de danske rock-ikoner gør aller bedst – nemlig at levere rå, uforfalsket rockmusik og et forrygende sceneshow, der går lige i både hjerte og sjæl hos publikum.

Forsanger Jesper Binzer fortæller, at bandet har været utroligt glade for endelig at få mulighed for at trykke den af på de større scener igen efter en lang periode, hvor alle større udendørs live- optrædener har været aflyst: ”Vi ser frem til for første gang at spille live for alle danskerne på Solkysten, og ikke mindst glæder vi os til at spille på Marbella Arena, hvor lyden er fantastisk og stemningen helt unik.”

Det er den 20. maj, at der bliver mulighed for at høre såvel numre fra deres seneste album A Prayer For The Loud, som velkendte hits som Grow Or Pay, Sleeping My Day Away, Laugh ‘N’ A Half og Bad Craziness.

Hvis du allerede nu vil sikre dig en plads, kan billetter bestilles her:

https://www.ticketmaster.dk/event/d-a-d-billetter/519897

Fotokreditering: Flemming Ege

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.