Det danske magasin i Spanien
Få råd om gode investeringer

Få råd om gode investeringer

Er du interesseret i penge og investeringer? Så har du mulighed for at få inspiration ved at deltage i et af de eksklusive investeringsseminarer, som Aktieinfo afholder den 24. og 25. marts her på Costa del Sol.  

John Stihøj fra Aktieinfo, og som også kendes via hans deltagelse i Millionærklubben, har i flere år været fast deltager i lignende arrangementer, hvor han har delt ud af sin store viden om aktieinvestering. ”I år bliver det lidt anderledes, idet jeg både er foredragsholder og arrangør” siger John Stihøj. ”Det er en stor glæde for mig igen i år at holde et indlæg i Club Danes, som jeg også gæstede i marts sidste år”. Som noget nyt afholdes også et arrangement i Los Naranjos Golfklub i Marbella. Arrangementet i Casa Danesa afholdes tirsdag den 24. marts fra kl. 11-14. Dagen efter, onsdag den 25. marts, sker det i Los Naranjos Golfklub fra kl. 16-19. Der bydes på et let traktement efter fire korte og dynamiske indlæg.

Udover indlæg fra John Stihøj med fokus Aktieinfo og gode aktieinvesteringer, deltager også Bjarne Walbech fra Nordic Power Trading – et selskab der udnytter elmarkedets ubalancer, hvilket har givet nye investeringsmuligheder. Karsten Engmann Jensen og Jesper Ihlemann fra Pengeministeriet og Optimal Invest vil fortælle om investering med fokus på afkast og bæredygtighed til lave priser. Endelig vil Kim Andreasen fra Fondsmæglerselskabet InvesteringsRådgivning A/S gøre deltagerne klogere på en tilgang til investering, der har opnået flotte afkast, og som holdt investorerne fra at tabe penge i 2011 og 2015.

John Stihøj håber, at rigtig mange har lyst til at blive klogere på investering. Alle er velkomne til et af arrangementerne mod forudgående tilmelding på info@aktieinfo.net eller telefon (+45) 41 27 81 24. Hurtig tilmelding tilrådes.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.