Det danske magasin i Spanien
De la Torre genopstiller i Málaga – Retsvæsenet stadfæster dom mod narkodømte politifolk i Mijas – Nyt projekt for Hotel Byblos på vej

De la Torre genopstiller i Málaga - Retsvæsenet stadfæster dom mod narkodømte politifolk i Mijas - Nyt projekt for Hotel Byblos på vej

De la Torre genopstiller i Málaga

Francisco de la Torre trodser både sin kone og øvrige families ønske om at gå på pension. Málagas evig unge borgmester meddelte mandag middag, at han genopstiller til kommunalvalget næste år. ”Der er store projekter i gang, som jeg gerne vil fuldføre,” sagde De la Torre til pressen, da han offentliggjorde sin beslutning. Partido Populars centralorgan har længe ønsket, at Francisco de la Torre skulle genopstille trods sine nu 75 år. Han har været borgmester i Málaga siden år 2000, hvor han overtog posten fra Celia Villalobos, da hun blev tilbudt en minister post i José María Aznars regering. Francisco de la Torre vandt kommunalvalgene i 2003, 2007, 2011 med absolut flertal. Ved valget i 2015 tabte han sit flertal og sidder i dag som borgmester med støtte fra Ciudadanos.
 
{loadposition google_native} 

Retsvæsenet stadfæster dom mod narkodømte politifolk i Mijas

Det spanske retsvæsen stadfæster dommen på 20 års inhabilitet til fem politibetjente fra Mijas. De fem betjente blev i efteråret 2009 anholdt, og senere dømt, for tæt tilknytning til en narkotika-mafia. Betjentene kunne via deres indsigt let informere smuglerne om politiets kontrol og efterforskningsarbejde. I enkelte tilfælde var de dømte politifolk sågar med til at sikre, at narkotika forsendelserne kom sikkert frem. Betjentene fik alle mellem fire og fem års fængsel, som nu er afsonet, og kan tidligst komme tilbage til deres arbejde i år 2029.
 
{loadposition google_native} 

Nyt projekt for Hotel Byblos på vej

Efter flere års lukning og uvished om hotellets fremtid, tegner fremtiden atter lys for det gamle Hotel Byblos ved Mijas Golf. Den nye ejer, hotel- og byggegruppen Ayco, står klar til gennemrenovering af det gamle hotel til 23 millioner euro. Selskabet ansøgte for få dage siden Mijas kommune om den nødvendige byggetilladelse og er klar til at gå i gang med renoveringsarbejdet. Ayco-gruppen har allerede investeret 6,3 millioner euro i fem store grunde i Calahonda, hvor man han planlagt at opføre 144 boliger.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.