Den lille by Campillos nord for Málaga blev i går ramt af tornadoer og kraftigt regnvejr. Flere indbyggere nåede at fange de fascinerende vejrforhold på deres telefoner (foto fra La Opinión de Málaga). Sent på eftermiddagen udsendte byens rådhus en pressemeddelelse, hvori de bad indbyggerne blive inden døre og undgå brugen af køretøjer.
Flere ødelagte olivenlunde samt store sten på vejene er blandt skaderne forårsaget af tornadoerne. Længere nordpå, omkring Córdoba, måtte alarmcentralen forholde sig til omkring 30 opkald om oversvømmede huse og gader.