25 År med Lauro Golf (1992 -2017)

25 År med Lauro Golf (1992 -2017)

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Den folkekære bondebane, nævnt i en kærlig vending, som forvandlede sig til et 5-stjernet Golf-Resort, med alt hvad der tilhører! 27 huller golf, træningsområder, græsbovling, padeltennis, pool-områder, hestestutteri, lejligheden, huse og et nyrenoveret klubhus samt restaurant. Alt dette og uden at miste sit største aktiv, nemlig PATIOEN, med den fantastiske andalusiske atmosfære, hvor alle føler sig velkomne og nyder roen og det dejlige samvær.
25 års jubilæet blev fejret med en gallamiddag for inviterede d. 30. september i netop patioen, som blev forvandlet til en 1001 nats eventyr med levende lys, tapas, cava, sherry, spansk serrano skinke, manchego-oste og grillretter i alle afskygninger.
 
Familien Pitarch repræsenteret af Maria, Carlos og Vicente Pitarch, bød de mange gæster velkommen og med indvielsen af de nye installationer bød aftenen på flere overraskelser.
 
Tilstedeværelse af borgmesteren fra Alhaurin de la Torre, Joaquin Villanova, som holdt en tale med anekdoter fra Lauro golfs opstart i 1992. Et stort plus for både kommunen og turismen, udtalte han.
 
Præsident for den Spanske Royale Golf Federation , Pablo Mansilla samt forhenværende præsident Angel de la Riva, overakte en 25 års erkendtlighed til Lauro Golf, med tak for 25 års godt samarbejde.
 
Lauro Golf var præsenteret ved klub-præsident Tove Ma. Pedersen samt ærespræsident Jorge Maldonado. Begge udtrykte stor glæde ved at have været med til den positive udvikling samt stolthed over at være del af et så succesfuldt projekt som Lauro Golf.
Gamle som nye ansatte ved Lauro fik taksigelser med på vejen, og der blev ønsket held og lykke med de næste 25 år.

Unioptica igen til sponsor-match på Lauro Golf

Tirsdag d. 10/10 havde Tove samlet 80 spillere i den skandinaviske turnering på Lauro.
 
Glade golfere som var returneret fra sommerferie i deres respektive lande, med blod på tanden til nydelse af golf og hyggeligt samvær!
Der blev spillet holdspil, tre bedste score, uddelt flagpræmier, samt lodtrækning til de knap så heldige. Snakken i patioen ville ingen ende tage, og de glade golfere nød da også godt af dejlige præmier fra Claus Bentkjær, Unioptica. Alt fra T-shirts til tasker, gode rødvine samt brillepuds osv. En herlig dag, som gentages d. 17/10, hvor Unioptica endnu engang er vært.
 
Golfbanen stod flot, grøn og frodig, med perfekte greens og vejret var efter alles mening betydeligt bedre end i de nordiske lande, så rent nydelse.
 
De glade holdvindere blev Niels Johannesen, Henning Hår Hansen, Finn Bisgaard samt Karsten Moskjær. Stort tillykke!

Af Stig Wiberg

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa