IS udsender video på castiliansk – Flyvende politibetjente i Marbella – Logitravel opkøber stort hotel i Torremolinos

IS udsender video på castiliansk - Flyvende politibetjente i Marbella - Logitravel opkøber stort hotel i Torremolinos

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

IS udsender video på castiliansk

Torsdag dukkede der en video op på de sociale medier, hvor to IS-krigere på castiliansk med arabisk accent opfordrer til hellig krig i Andalusien. De udtaler i videoen, at Andalusien igen skal vende tilbage til sin oprindelige tilstand som den islamiske statsform kalifat. I videoen er en mand afdækket og en anden har hele ansigtet tildækket med en elefantmaske. Førstenævnte er Muhammad Yasin Ahram Pérez fra Cordoba. Han har en spansk far og en marokkansk mor og i 2014 rejste familien til Syrien for at tilslutte sig kalifatet. I videoen opfordrer han muslimer til begå hellig krig, hvor som helst de befinder sig. Den tildækkede mand er genkendt som Abu Salman el Andaluz ”Andalusieren”.
Videoen kommer ovenpå sidste uges terroraktioner i Barcelona og Cambril, der dræbte 15 personer og sårede flere end 130 personer.
 
Se videoen her

Flyvende politibetjente i Marbella

policia marbella paramotorsSom den første politienhed i Spanien har Marbella uddannet to betjente til at betjene de såkaldte ”propelmotorer”, som monteres på ryggen af betjentene som en rygsæk. ”Propelmotorerne” gør rent bogstaveligt betjentene flyvende og kan være til stor nytte, hvis borgere skal reddes op fra havet eller fra bjergene. De flyvende betjente får også til opgave at overvåge og kontrollere om bygherrer overholde deres forpligtelser ved nybyggeri og renovationer. ”Propelmotorerne” til politibetjente er hidtil kun blevet anvendt i USA og Australien.
 
 
 

Logitravel opkøber stort hotel i Torremolinos

En ny spiller har set dagens lys på det spanske hotelmarked. Det er booking-platformen Logitravel, som har købt Hotel Camino Real i Torremolinos. Købet vækker opsigt, fordi det er første gang en af de nye booking-platforme opkøber et hotel. Logitravel har hidtil, præcis som sine kollegaer, levet som online mellemmand mellem rejseudbyder og kunden. Men nu er Logitravel tilsyneladende blevet så stærk, at virksomheden selv investerer i sit eget hotel. Logitravel blev stiftet i 2004 og har hovedsæde på de Baleariske Øer. Hotel Camino Real blev opført i 1974 og ligger lige ud til stranden ved Los Alamos i Torremolinos.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa