Korte Nyheder – Del 1

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

alt 

Vejarbejde i San Pedro de Alcántara startet
Arbejdet på landevejen gennem San Pedro gik efter en del udskydelser i gang i midten af maj.
Den første dag resulterede vejarbejdet i op til 13 km lange køer, men allerede dagen efter havde mange besluttet at benytte motorvejen uden om byen, og trafikken gled lettere. Marbellas byråd havde bedt Junta de Andalucía om at lade bilister benytte denne motorvejsstrækning gratis, mens arbejdet står på, men det forslag blev afslået.
Vejarbejdet startede ved Guadalmina og forventes at slutte ved A-7 Ronda-krydset om halvandet år, men da skulle en ny tunnel gøre tilværelsen lettere for de ca. 65.000 bilister, som dagligt benytter strækningen.

Influenza A spredes ikke så hurtigt som først frygtet
Der var ved En Suecos deadline den 15. maj konstateret 100 tilfælde af influenza A, eller svineinfluenza, i Spanien, hvor der som i resten af verden opstod frygt for en større epidemi, da nyheden om den smittefarlige influenza kom frem.
Eftersom antallet af smittede ikke steg så drastisk som frygtet, og fordi de ret hurtigt blev udskrevet igen, mindskedes panikken.
Der var på nævnte tidspunkt 30 personer med influenza A i Andalusien, 29 i Valencia og 26 i Catalonien. Af de 100 smittede havde 78 været i Mexico.
Mange er udskrevet, resten under behandling. Sundhedsministeriet mener ikke, der er nogen grund til panik, men understreger dog vigtigheden af, at man kommer under behandling inden for 48 timer.

Ingen Jamón Serrano til vodkaen
Rusland har i forbindelse med den nye influenza stoppet for import af levende grise samt madvarer, der indeholder svinekød.
Spanien eksporterer årligt for omkring 70 millioner (fem procent af den samlede eksport) af disse varer til Rusland, har både den spanske regering og Europa Kommissionen bedt russerne hæve importforbudet, eftersom der ikke er tegn på, at smitten spreder sig fra grise, selvom det første tilfælde var en mexicansk dreng, der boede tæt på en svinefarm.
Der skulle altså ikke være nogen grund til ikke fortsat at spise skinke, og i Spanien er ingen grise slagtet af andre årsager end netop skinke, som det er sket andre steder, f.eks. i Egypten, ligesom Afghanistans eneste kendte gris, der bor i en zoologisk have, er sat i karantæne.

Nerja får bille-resistente palmer
Klager fra beboerne i Nerjas centrum har fået kommunen til at beslutte at skifte træerne ud med en ny type palmer, der skulle være modstandsdygtige overfor El Picudo Rojo (den røde bille), der ind til videre har ødelagt flere tusinde palmer på Costa del Sol.
Der er nu plantet 25 af de palmer mellem rundkørslen til Frigiliana og begyndelsen af Nerja.

Regeringspartiet fører i meningsmåling
På trods af negativ vækst og fire millioner arbejdsløse lykkes det ifølge en meningsmåling ikke for det konservative oppositionsparti at score højere blandt vælgerne end før krisen.
Den seneste måling fra analyseinstituttet CIS viser, at PSOE ville få 40,8 procent af stemmerne, mens det konservative parti ville skulle nøjes med 40 procent, så PSOE ville med andre ord vinde, hvis der var valg i dag.
PSOE er dog gået tilbage fra de 43,8 procent, partiet fik ved valget i marts 2008, men er siden oktober 2008 gået frem fra 39,5 procent, det dengang stod til at få. Det var da statsminister José Luis Zapatero nægtede, at Spanien var i krise, men efter at have erkendt problemerne, er regeringspartiet gået frem i vælgernes øjne.

Første ikke-nationalistiske regering i Baskerlandet
Den baskiske regering fik første gang i Spaniens demokratiske historie en ikke-nationalistisk ledelse, da den socialistiske Patxi López den 7. maj blev taget i ed som leder af lokalregeringen. Regeringen er også historisk, da den er en koalition af både socialistiske og konservative medlemmer.
Efter edsaflæggelsen i parlamentet blev López, der nu kan kalde sig Lehendakari, i følge baskisk tradition også taget i ed under egetræet i Gernika.
I sin første tale forsikrede han, at hans vigtigste mål vil være bekæmpelse af terror og vold i regionen, og som tegn herpå var hans første officielle hverv da også at besøge gravstedet for en Guardia Civil-betjent, der et år tidligere blev myrdet af ETA.
Det tidligere regeringsparti, nationalistiske PNV, er nu i opposition, og det uden Juan José Ibarretxe, der har valgt at trække sig tilbage fra politik.

Spanier vinder største gevinst i Euromillones
En spanier har vundet 126.2 millioner (126.231.764) euro i Euromiliones, og det er den største gevinst nogensinde i Europa.
Den heldige var en 25-årig mallorquiner, som havde købt kuponen på Internettet. Hun havde været syg med influenza den forgangne weekend, og først da hun mandag morgen var på vej på arbejde, fik man en sms frem til hende, hvori hun blev informeret om, at hun nu ikke behøver gå på arbejde, når hun er syg.
En irsk kvinde havde den tidligere europæiske rekord. Hun vandt i 2005 godt 115 millioner. Den største gevinst blev dog udbetalt i 2006, men de 183 millioner blev delt mellem to franskmænd og en portugiser, der alle havde de rigtige numre.
Euromilliones spilles i 10 europæiske lande.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa