Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Jeg vil gerne benytte årsskiftet til at ønske alle medlemmer og venner af foreningen et rigtigt godt og lykkeligt Nyt År.

Også i år vil jeg takke for den opbakning, jeg får i mit job som Danes Worldwides Repræsentant her i Sydspanien og på Gibraltar.

Ikke mindst tak fordi så mange af jer deltager hvert år til arrangementet i Danmark dagen inden det traditionelle Kronborgmøde.

I 2011, et spændende møde i Asia House, hvor foreningens næstformand generalkonsul Carsten Dencker Nielsen med stor indsigt og hengivenhed for ØK, fortalte om selskabets fantastiske historie og ikke uden stolthed viste huset frem.

Dagen sluttede med en overdådig asiatisk frokost, som, jeg tror, mange sent vil glemme.

Desværre mistede vi i november vor formand Ambassadør Christopher Bo Bramsen i en al for tidlig alder.

Vi har i bestyrelsen fundet en ny mand til posten, Ambassadør Michael Metz Mørch. Jeg er sikker på, det er et rigtig godt valg, da han er meget udadvendt, tænker globalt, og er et særdeles arbejdsomt menneske.

Også her i Sydspanien kan vi være glade for valget, og på alles vegne ønsker jeg den nye formand tillykke med valget.

Den store opbakning til arrangementerne er ganske enestående: Tak for det! – men også tak for de mange positive mails og breve, jeg hele tiden modtager.

Jeg ser frem til endnu et spændende Nyt År i Danes Worldwides navn.

 

Venligst

Jens M. Jensen

 

Michael Metz Mørch ny bestyrelsesformand for Danes Worldwide

Det bliver den 64-årige forhenværende ambassadør og direktør for Bikubenfonden, Michael Metz Mørch, som overtager formandsposten i Danes Worldwides bestyrelse efter Christopher Bo Bramsen, som døde i november i år.

Alsidig karriere

Michael Metz Mørch er en mand med en meget alsidig karriere – både i centraladministrationen og erhvervslivet. Efter sin statskundskabseksamen blev han fuldmægtig i Udenrigsministeriet – og senere ministersekretær for både Kjeld Olesen og Uffe Ellemann-Jensen.

Men ind imellem har han også været direktør i SAS, adm. dir. i TV2 Reklame og siden 2005 direktør for Bikubenfonden, som støtter socialt arbejde og dansk kulturliv, og bl.a. står bag teater-prisen Årets Reumert og Kronprinsparrets priser.

Globalt udsyn

I sin tid i Udenrigsministeriet nåede Michael Metz Mørch også at være ambassadør i Riga og Warszawa og generalkonsul i New York. I alt har han boet og arbejdet uden for Danmarks grænser i mere end 20 år, og det giver ham stor forståelse for – og indblik i – hvad det vil sige, at være dansker i udlandet.

Gennem sit lange virke i såvel diplomatiet som erhvervslivet har Michael Metz Mørch naturligvis opbygget et bredt og solidt netværk – både herhjemme og i udlandet. Og hans personlighed, hvor nysgerrighed og åbenhed er nogle af de fremherskende karaktertræk, gør, at nye spændende kontakter hele tiden kommer til.

Udover posten som bestyrelsesformand for Danes Worldwide, har Michael Metz Mørch en række andre bestyrelsesposter. Han er bl.a. bestyrelsesformand for Wonderful Copenhagen, Utzon Center, Thorsminde Havn, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, samt bestyrelsesmedlem i Det Danske Kulturinstitut, Dansk Jødisk Museum, NunaFonden, Hotel Pro Forma og Danmark-Amerika Fondet.

Det er summen af disse erfaringer, som nu kommer Danes Worldwide og foreningens medlemmer i hele verden til gode, når Michael Metz Mørch tiltræder som ny bestyrelsesformand.

Dynamisk og nytænkende

“Michael Metz Mørch har været medlem af Danes Worldwides bestyrelse siden 2007, og jeg kender ham som et meget engageret, dynamisk og udadvendt menneske. Han tænker gerne ud ad boksen og slår sig ikke til tåls med, at sådan plejer vi at gøre. Så jeg glæder mig rigtig meget til vores kommende samarbejde,” siger generalsekretær for Danes Worldwide, Anne Marie Dalgaard.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa