Soroptimist International Costa del Sol hjælper familier i Mijas Kommune

Soroptimist International Costa del Sol hjælper familier i Mijas Kommune

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Hjælpen gives normalt i forbindelse med julen, men i år besluttede Soroptimisterne at støtte de mange familier under Coronakrisen. Disse familier er afhængige af den kommunale fødevarebank, der drives af Røde Kors Mijas fra deres hovedkvarter i Las Lagunas. Alle klienter er godkendte af Social og Sundhedsforvaltningen i Mijas for at sikre, at de er berettigede til støtten, som gives en gang om ugen. Antallet af familier fordobledes under krisen på grund af manglende jobs og indtægt, en krise som desværre endnu ikke er ovre.

Soroptimisterne kontaktede deres samarbejdspartnere i starten af april og fik hurtigt tilsagn om økonomisk støtte. 100% af alle donationer går til indkøb af fødevarer og SI Costa del Sol arrangerer altid, at varerne indkøbes til en-gros pris, normalt produkter som pasta, linser, olivenolie, kikærter, mel, sukker, mælk, etc.

Sponsor arrangement 1 august 2020

Klubbens kasserer, Daphne Theunissen fortæller: ”Vi talte på et af vores virtuelle klubmøder om, hvilke retter man kan lave med disse produkter og fandt det oplagt at tilbyde at supplere med indkøb af æg, frugt og grøntsager fra lokale leverandører. Vores grønthandler køber friske varer på markedet i Malaga hver dag og vi har siden maj doneret flere tusind kilo frugt og grøntsager samt mere end 8000 æg til dette gode formål”.

Udover at modtage økonomisk støtte fra både Margrethekirken og La Peña de Dinamarca har også Lions Club La Cala de Mijas og Age Care Costa givet donationer, klubbens egne medlemmer støtter naturligvis løbende og via Facebook er endnu en sum penge blevet samlet ind, så projektet kunne fortsætte over sommeren.

Maria del Mar fra Røde Kors, Aura Roderick og Daphne Theunissen (Soroptimister) Iben Snell fra Margrethekirken og Hipolito Zapico (Mijas Byråd)

Aura Roderick med Morten Møller fra La Peña de Dinamarca og Arancha López (Mijas Byråd)

Den 1. august uddelte Soroptimisterne diplomer til deres samarbejdspartnere ved en lille komsammen i deres klubhus i Calahonda, hvor også repræsentanter fra Mijas Byråd og Røde Kors var til stede. Hipolito Zapico, som er ansvarlig for Social og Sundhedsforvaltningen i Mijas takkede for det initiativ, som klubben havde taget ved at forbinde mennesker og yde en målrettet hjælp i forhold til hvad der virkelig er behov for.

SI Costa del Sol har eksisteret siden 2006 og består i dag af 22 medlemmer af flere forskellige nationaliteter. Klubben er en del af et verdensomspændende netværk af kvinder med mere end 75.000 medlemmer i 122 lande, der arbejder for at forbedre kvinders og børns liv og rettigheder.

For mere information, også om medlemskab:

Facebook: Soroptimist International Costa del Sol

Web: www.costadelsol.soroptimist.es

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa