Siden weekenden er det kun ganske få spaniere, der har modtaget en af de nye Covid-19 vacciner. Samtlige amter har nemlig kun så få enheder tilbage, at de anvendes til borgere, der venter på at få stik nummer to – og dermed fuld immunitet. Manglen på vacciner er ved at blive et kæmpe problem for myndighederne – ikke bare i Spanien men i hele Europa. Manglen på vacciner skyldes, at laboratoriet PfizerBiontech de sidste 14 dage kun har kunnet levere halvdelen af den forventede mængde grundet en omlægning i produktionen. Omlægningen betyder, at laboratoriet i fremtiden vil kunne øge produktionen gevaldigt, så netop denne midlertidige reducering i leverancen bekymrer ikke myndighederne. Det er derimod stærkt bekymrende, at laboratoriet Astrazeneca (også kaldet Oxford-vaccinen) har udmeldt, at man kun vil levere 25 procent af den forventede mængde vacciner til EU i årets første kvartal – og efterfølgende 40 procent resten af året. Udmeldingen har vakt stor vrede og bekymring blandt alle EU-landene, som selvsagt ikke kan opfylde sine vaccine-planer, hvis så stor en del af leverancerne udebliver.
(Kilde: El País)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001