10 års jubilæum i Unioptica
For lidt mere end et årti siden tog den dengang 27-årige Antonio Heras turen fra Madrid til Fuengirola, hvor den stod på jobsamtale med Unioptica-ejer Claus Bentkjær. Interviewet foregik på engelsk, hvilket for Antonio på daværende tidspunkt ikke var nær så godt, som det er i dag. Alligevel var samtalen så vellykket, at han blev ansat, og d. 15. maj kunne han så se tilbage på de første 10 år hos den danske optiker.
”Jeg startede egentlig med at gøre rent, men blev så mere og mere involveret med kunderne, og i dag arbejder jeg som tekniker – dog uden at lave f.eks. synsprøver. Jeg er meget optaget af at uføre et perfekt stykke arbejde, og som Claus siger, skal vi altid tage os den nødvendige tid til at opnå det absolut bedste resultat. Der er 150 måder at gøre det forkert på, men kun én måde at gøre det rigtigt på,” siger Antonio, der på tiårsdagen blev overrasket og fejret i butikken i centrum af Fuengirola. Selv om han oprindeligt er uddannet indenfor kunst, kan han sagtens se sig selv 10 år mere i Unioptica.
”Jeg har det godt her og sætter stor pris på overhovedet at have et arbejde i disse tider. Og så er jeg meget glad for respekten fra kunder og kolleger, så jeg kan helt sikkert forestille mig, at jeg stadig er her om 10 år,” slutter Antonio
Få en behagelig temperatur i din bolig året rundt
Hvis du ønsker et klimaanlæg, der kan holde din bolig kølig om sommeren og varm om vinteren, har Dancon – Best House S.L. den perfekte løsning.
Dancon er et dansk firma, som sælger TOSHIBA klimaanlæg på Costa del Sol. Virksomheden blev etableret i 1990 af Bent Henningsen, der har stor erfaring inden for branchen. I dag har Dancon en bred vifte af internationale kunder på hele kysten. Alle er de meget tilfredse med kvalitetsprodukterne fra TOSHIBA, samt med den gode service og det arbejde og den tid, som den danske forhandler bruger på at finde den optimale løsning.
Dancon vejleder altid kunden om, hvilken type anlæg der vil være det optimale for at opfylde ønsker og krav. ”Kunden skal altid komme i første række. Det er derfor vores vigtigste opgave altid at opfylde de specifikke behov og krav til et klimaanlæg,” forklarer Bent, der tilbyder nogle af markedets bedste klimaanlæg fra TOSHIBA.
”Med de nye anlæg kan du halvere dit strømforbrug og dermed opnå en enorm besparelse. Derfor kan det sagtens betale sig at investere i et nyt anlæg, selv om du har en gammel model, der fungerer fint,” siger Bent, der også fremhæver lavere lydniveau, miljøvenlighed, holdbarhed og den mere jævne temperatur som fordele ved de nye apparater. Desuden er det nu muligt at have helt op til fem indvendige enheder kørende på én udendørs kompressor.
Ud over klimaanlæg leverer Dancon også varmepumper til swimmingpools, så de kan anvendes hele året rundt. Det er måske ikke så aktuelt om sommeren, men det er altid en god investering, inden de køligere vinterdage vender tilbage.
Desuden kan Dancon også tilbyde markedets bedste gulvvarmesystem med varmepumpe.
Du kan besøge showroomet i Centro Nórdico, Ctra. de Mijas. Se også www.dancon.es eller ring på 952 46 54 55 / 608 658 753.
Ying og Yang
Ja sådan kan man næsten beskrive forholdet mellem kunsten fra Mugge Fischer og Ose del Sol. Stærke farver, abstrakt og grænsebrydende elementer kendetegner Mugges malerier, hvorimod malerierne fra Ose del Sol’s er perfektionistisk æstetiske, fuldendte og meget forførende. Især maleriet med Leda og Svanen fangede manges opmærksomhed, da de to kunstnere var hovedattraktionen, da Galleri Kasser Rassu i Marbella, den 11. maj genåbnede efter ombygning. Mere end 300 personer var mødt op, for at lykønske galleriejer Shaed Kavousi og se udstillingen “Shahed’s Selection”, der viste de bedste værker fra de sidste par år af de to kunstnere Mugge Fischer og Ose del Sol. For mere information: www.artenovum.com.
Las Islas – Oasen i Torreblanca
Hotel Las Islas i Torreblanca er noget helt specielt, og taler man med de mange stamgæster (kendt som: “Las Islas-aficionados”), der år efter år har nydt mange gode timer i Restaurant Fairuz eller haft deres gæster boende på hotellet, venter de alle med længsel og glæde på den 1. maj hvert år, for der ved de, at Las Islas igen åbner for sæsonen.
Når man ankommer og går ned ad trappen, er det som at finde en oase; overalt er der grønne, frodige planter, fulgesang fremført af farvestrålende undulater og eksotiske finurligheder, som er passet fint ind i den smukke gamle have – og så er der den klareste, blå pool, som lokker på de varme sommeraftner. Værelserne på hotellet er indrettet i andalusisk stil, og er det perfekte sted til at nyde sin ferie. På den store terrasse, som også benyttes af hotellets gæster, kan man nyde en god middag, mens man kigger ud over Middelhavet. Eller man kan tage en drink ved poolkanten og nyde den i skyggen under de store palmer.
Las Islas og Fairuz er ikke blot et idyllisk hotel og en dejlig restaurant, det er også det perfekte sted at fejre en privat fødselsdag eller et storslået bryllup. Las Islas er et refugium for dem, der har lyst til at slippe væk fra en kaotisk hverdag, i det mindste for en stund.
Restauranten er meget populær takket være det libanesiske køkken med unik og sund mad. Hver ret tilberedes med den bedste olivenolie, og grøntsagerne er de dominerende ingredienser. Hotellets og restaurantens ejer, Omar Samaha, lægger stor vægt på at tilberede maden med de friskeste råvarer, og qua hans egne libanesiske rødder, ligger smagen ham meget på sinde. Stedets service er hyggelig og personlig og der er altid et lille ekstra touch, der gør den enkelte gæsts oplevelse unik.
Kommer man til frokost, er man velkommen til at svømme en tur i den altid velholdte pool, og nyde en smoothie eller et glas friskpresset juice på poolkanten.
Det er nemt at komme til restauranten, da den kun ligger en kort køretur op ad bjerget fra togstationen i Torreblanca, hvorfra man også kan spadsere, hvis man ikke har bil. Det er blot at følge skiltene til hotellet. Ved indgangen står der en veteranbil, og så snart man ser den, ved man, at man er kommet til det rette sted. Og som noget helt nyt i år er der lavet en parkeringsplads lige foran indgagen, som gør det lettere at komme af med sit køretøj, inden Las Islas oplevelsen begynder.
Du finder Hostal Las Islas og Fairuz Restaurant på C/Canela 12 i Torreblanca, Fuengirola. Tel. 952 47 55 98 – besøg hjemmesiden http://www.lasislas.info – her kan du printe et kort med kørevejledning.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001