Det danske magasin i Spanien

Kære medlemmer og følgere

Oktober har været en rigtig travl måned. Vi havde en fantastisk oktoberfest, hvor Laumarie band underholdt hele aftenen. De var virkelig dygtige og sjove og maden var super lækker.

Vi har haft to grisefester mere sammen med Bravo Tours, og det har været så vellykket at vi vil planlægge flere events sammen med dem.

Tusind tak til alle som deltog i vores åbent-hus-arrangement. Vi havde en dejlig dag og fik serveret grillmad i rigelige mængder. Phillip demonstrerede hvordan man bruger den hjertestarter, som Kaas og Kirkemann og La Peña de Dinamarca har doneret til os.

Events

Mortensaften tirsdag den 10. november kl. 19.00 serveres der lækker andesteg med brunede kartofler, sovs og rødkål for 30 euro for medlemmer og 35 euro for ikke medlemmer. Børn under 12 år er gratis.

Juletræsfest søndag den 22. november holder vi Juletræsfest for børn og voksne fra kl. 12.00. Der skal danses om juletræ og laves juledekorationer. Der bliver serveret æbleskiver og gløgg og så kommer der fint besøg af julemanden, som deler slikposer ud til børnene. Pris 15 euro.

Julefrokost lørdag den 28. november kl. 14.00–17.00.

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer i klubben – både i hverdagen og til vores arrangementer!

På bestyrelsens vegne/Anni Madsen

Medlemskab: Årsmedlemskab, 100 € (gældende fra købsdato og ét år frem), kan tegnes på hjemmesiden  www.clubdanes.dk eller i klubben, tirsdage kl. 11.00–13.00. Medlemskab opkræves herefter automatisk (medmindre andet er aftalt) årligt gennem sikkert opkrævningssystem (Stripe).

Hver tirsdag kl. 11.00–13.00 vil Anni Madsen sidde i klubben for dem som har brug for hjælp med abonnement eller tilmelding til arrangementer.

For faste aktiviteter, arrangementer og praktisk info, se www.clubdanes.dk

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.
Secret Link