Det danske magasin i Spanien
Club de Golf Dinamarca på Los Flamingos

Club de Golf Dinamarca på Los Flamingos

Referat Club de Golf Dinamarca på Los Flamingos – lørdag 8. november 2025

Sponsor Core Capital og bestyrelsen for Club de Golf Dinamarca havde i fællesskab bestilt sol og varme til årets sidste match og årstiden taget i betragtning lykkedes planen. Der var sørget for at spillerne kunne koncentrere sig om at nyde omgivelserne og placere de lange puts i koppen. I hvert fald var der en stor del af de 65 spillere som havde forstået planen, da der blev afleveret mange gode scores.

Efter matchen og den obligatoriske vinder/taber drink var nydt på hul 19, havde hotel Villa Padierna dækket op i en af deres flotte sale og der blev indtaget en dejlig 3-retters menu, inden formand Bjarne Dideriksen gik til næste del af programmet, nemlig hvem vandt og hvem var tæt på.  Matchens resultater blev:

A-rækken blev vundet med 40 point af Flemming Jørgensen, efterfulgt af Bjarne Dideriksen ligeledes med 40 point. Lisbeth Kristensen blev nr 3 med 38 point og havde Klaus Juhl lige efter med 37 point.

B-rækken havde Marianne Christoffersen som vinder med hele 41 point, Hans Sandberg blev nr. 2 med 39 point, Karsten Nielsen nr. 3 med 37 point og Steen Leth Pedersen tog fjerdepladsen med 36 point.

C-rækken havde også høje scores og her var Pia Marqvard den dygtigste med 41 point, Michael Sørensen med 37 point fik andenpladsen, Claes Andersen nr. 3 med 35 point og Dolan Sund på fjerdepladsen med 33 point.

Gæsterækken var ingen undtagelse på høje scores, da Martin Nielsen blev vinder med 40 point efterfulgt af Lars Thinggaard med 38 point.

Der var også en række spillere der havde sigtekornet godt indstillet og fik præmie for tættest på flaget: Susanne Brandt, Karin Lux Brixen, Lisbeth Kristensen og Anne-Mette Wium på damesiden, og på herresiden var det Michael Appel, Niels Stielund, Karsten Nielsen, Klaus Juhl og Paul Henrik Bang.

Holdspillet blev vundet af et hold med Thomas Dalsgaard, Bjarne Dideriksen, Henning Horsbøl og Hans Sandberg med 124 point, vundet på lavere hcp end holdet på andenpladsen med samme points – med Jens Schrøder, Karsten Nielsen, Martin Nielsen og Dolan Sund på holdet.

Birk Andersen fra Core Capital afsluttede dagen med at indbyde medlemmerne til en snak om hjælp til formuepleje og kunne samtidig bekræfte at næste års sponsorat var på plads på samme bane og i samme omgivelser. Stor tak til Birk og Core Capital for deres store og vedvarende støtte til klubben.

På gensyn til første match i 2026 som spilles søndag 18. januar på Atalaya old course, som vi annoncerer på klubbens hjemmeside.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.