Der var masser af mennesker, masser af smil og masser af god musik da Thomas Schou Petersen i går fyldte 50. Dagen blev fejret i fødselarens egen restaurant; Casa Danesa på Ctra. de Mijas. ”Det er jo fantastisk med alle de mennesker. Det luner om hjertet,” kom det fra fødselaren, som fik knus og kram dagen lang. Lun om hjertet blev han også først på dagen, da Thomas åbnede sin gave fra kæresten. ”Mit største ønske var en computer. I stedet fik jeg en forlovelsesring,” fortæller Thomas, som knap var kommet sig over overraskelsen. ”Vel har vi været sammen i en håndfuld år og er lykkelige for hinanden, men det her, havde jeg ikke forudset.”
Efter en hyggelig velkomst med øl, vin og pølser spillede det populære band ”The Rat Pack” op. De spiller 50′ og 60’er musik, når det er bedst. Det blev begyndelsen til en lang – men god – eftermiddag for Thomas Schou Petersen og de mange gæster i Casa Danesa.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001