Dansker anholdt i kæmpe narkosag – Taxa’erne strejker onsdag, men… – Endelig kommer der lidt regn – Málaga CF

Dansker anholdt i kæmpe narkosag - Taxa’erne strejker onsdag, men... - Endelig kommer der lidt regn - Málaga CF

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Dansker anholdt i kæmpe narkosag

En 39-årig dansker med bopæl i Benalmádena blev først på ugen anholdt i en storstilet aktion mellem dansk og spansk politi. Danskeren og otte andre er anholdt og tiltalt for import af 1.100 kilo hash til Danmark. Siden september 2016 har myndigheder haft danskeren under mistanke for omfattende narkotika transport mellem Spanien og Danmark, men først natten mellem søndag og mandag i denne uge fandt politiet det rette moment til at slå til. Aktionen og hele efterforskningen bag skete i et tæt samarbejde mellem dansk og spansk politi.
 

Taxa’erne strejker onsdag men…

Onsdag er der erklæret taxa-strejke over hele landet, men i Málaga bliver strejken tilsyneladende kun halvhjertet. Således er det kun halvdelen af hyrevognene, der ikke kommer på gaden, og i lufthavnen vil flåden være på fuld styrke. Myndighederne frygtede ellers endnu en massiv strejke blandt taxachaufførerne, som vi så det under byfesten i august, og som forårsagede store transportproblemer i hele provinsen. Hyrevognene er utilfredse med domstolenes beslutning, som lovliggør privatchaufførernes kørsel via platformene Uber og Cabify over hele landet.

Endelig kommer der lidt regn

Efter næsten et halvt år uden en eneste dråbe regn får Spanien i denne uge endelig lidt vand ovenfra. Regnen er stærk tiltrængt for specielt landbruget. Flere af landets vandreservoirer har under ti procent af sin vandbeholdning tilbage og derfor har myndighederne erklæret tørketilstande og indført strenge restriktioner fra nytår, med mindre vi får en masse regn inden da – naturligvis. Specielt onsdag er der lovet regn over store dele af landet og i hele Andalusien, hvor der over hele regionen skulle falde mellem fem og otte millimeter regn i løbet af dagen.
 
MalagaCF Atlhl Bilbao

Krav om en ny La Liga-sejr til Málaga CF 

Situationen for Málaga CF i bunden af Spaniens bedste fodboldrække, La Liga, er virkelig alvorlig. Holdet ligger tredjesidst med 5 point op til over nedrykningsstregen.
Men humøret er godt og optimismen intakt hos spillernes efter lørdagens beskedne 2-3 nederlag til Champions League-mandskabet Real Madrid på Estadio Bernabeu.
Nu gælder det fredag aften oprykkeren Levante fra Valencia på Estadio La Rosaleda i Málaga. Og her er kravet sejr – i givet fald den tredje i træk for Málaga på hjemmebane. I de to seneste kampe på denne er Celta Vigo og Deportivo La Coruña, begge fra Galicien, sendt hjem med nederlag.
Málaga CFs topscorer er Rolän fra Uruguay, lejet i fransk Bordeaux. Tre fuldtræffere er det blevet til – den seneste således i Madrid. På billedet herover jubler han sammen med Málaga-anføreren Recio.
Kick off-for Málaga CF – Levante fredag aften er kl. 21.00.
Billetter kan fås hos La Peña de Dinamarca på kontakt@malaga-support.dk eller info@malaga-support.dk (tlf. +34 617 700 000).
Forarrangement med let julemad og Levante-øl med Jyske Bank som vært kl. 17.00 i restaurant Casa Danesa/Club Danes. Herfra bus til stadion tur-retur.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa