Cáceres – en helt unik by

Cáceres ligger i Extremadura, ca. 470 km. fra Málaga og det er en enestående by, hvis middelaldercentrum ligger helt intakt inden for bymuren. Byen kom på Unescos verdensarvsliste i 1986, så det er helt officielt, at byen er noget særligt. I den gamle by ligger det ene palads efter det andet, ja, byen er ét stort monument. Der ligger 64 paladser eller historiske huse indenfor murene, og de har allesammen en speciel historie, så der er så meget at fortælle om byen, at der kan skrives tykke bøger om det. Vi er taget til Cáceres for at se på herlighederne og dykke ned i den spændende historie.
 
Første gang vi besøgte Cáceres var engang midt i 90’erne, men dengang blev det kun til et kort besøg uden overnatning. Lige siden har byen stået på vores ´bucket list´ og denne gang ville vi overnatte der og tage en guidet tur, så vi fik det hele med. Vi boede indenfor murene på paradoren, som ligger i to gamle paladser, og det var et meget spændende besøg, som kan anbefales. Det er helt specielt at bo inde i det historiske centrum i et ombygget palads, så det bør man unde sig selv.
 
På paradoren får vi udleveret et bykort, så vi kaster os ufortrødne ud i udforskningen. Vi starter med at se byens museum, som ligger på Plaza las Veletas, lige rundt om et par hjørner fra paradoren. Museet er indrettet i det, nu ombyggede, palads, som den sidste mauriske kalif boede i, da byen blev indtaget af de kristne i 1229. Nede under bygningen ligger stadig det vandreservoir, som araberne byggede, og som kunne sikre dem drikkevand under belejringer. Det er et helt specielt sted, med fine arabiske hvælvinger og hele bunden dækket af vand. Aldrig har jeg set noget lignende. Man må ikke tage fotos med blitz dernede, så det er svært at gengive dette unikke sted. Det må opleves.
 
Der knytter sig en helt speciel historie til de kristnes erobring af Cáceres. Araberne havde siddet på byen siden 700-tallet, så de var veletablerede og havde genopbygget byen, så den var nærmest uindtagelig. De kristne belejrede byen, men den ville ikke overgive sig. På et tidspunkt blev der etableret et møde mellem de to parter for at se, om de kunne komme til en løsning, og dette møde fandt sted i kaliffens palads, altså den bygning, som museet ligger i. Med i de kristnes delegation var der en flot kaptajn, som kaliffens smukke datter (prinsessen) straks forelskede sig i. Forelskelsen var tilsyneladende gensidig, for det blev hurtigt til, at de to elskende mødtes hver nat på et hemmeligt sted udenfor muren. Det var nemlig sådan, at kaliffens palads havde en hemmelig gang, der førte ud gennem muren. Igennem denne gang gik prinsessen for at mødes med kaptajnen, og hendes hofdamer var naturligvis indviet i denne hemmelighed. På at tidspunkt blev forholdet så hedt, at prinsessen gav sin elskede nøglen til døren til den hemmelige gang. Uha, uha... det skulle hun ikke have gjort, for han bedrog hende højt og flot, og førte de kristne tropper ind gennem den hemmelige gang og lige lukt ind i paladset og dermed i byen.
 
Denne begivenhed fandt sted den 23. april 1229, og da denne dato er helgendag for San Jorge (Sct. Georg – ham med dragen), er San Jorge byens skytshelgen. Med til historien hører, at kaliffen, forståeligt nok, blev meget sur på sin datter og inden han faldt i kampen, forbandede han hende og indespærrede hende og hofdamerne i den hemmelige gang. Forbandelsen førte, ifølge sagnet, til, at datteren forvandledes til en høne med guldfjer og hofdamerne til kyllinger. Dette besynderlige fænomen har givet anledning til, at byen hvert år aftenen før den 23. april slipper en høne og en del kyllinger ud i byens gader, og en præmie på 200 € udbetales til den, der fanger hønen.
 
I selve museet kan man se fund fra byens tusindårige historie, ja faktisk går historien helt tilbage til 20.000 år f.K. idet man i byens udkant har fundet en hule med hulemalerier, som var beboet af neandertalere. Det er alt sammen meget interessant, og da museet kun rummer få genstande er det ikke alt for uoverskueligt.
 
Da Cáceres er ét stort monument, er der meget at se, men en slentretur igennem gaderne giver et fint indtryk af en rig middelalderby med et utal af paladser. Et af de fineste er El Palacio de los Golfines de Abajo, som var en rig adelsslægt. Man kan komme ind og se paladset på en guidet tur som tager 50 min. Det er et interessant palads, som nu er overgået til en fond, efter at den tidligere marquesa er død. Man kan se de private gemakker samt en flot våbensal og forskellige historiske dokumenter.
 
Lige ved siden af paladset ligger katedralen og overfor det, biskoppens palads. Lige i nærheden ligger Palacio de Carvajal, som byens turistkontor ligger i, og hvor man kan se en model af den middelalderlige by og besøge den smukke have. Et stenkast herfra ligger La Casa de Toledo – Moctezuma, og dem, har styr på historien vil vide, at Moctezuma var den aztekiske hersker, der blev smidt ud af sin pragtby Tenochtitlán (nu Mexico City) af de spanske tropper under ledelse af Hernán Cortes i 1519. For efterfølgende spanske adelsslægter var der prestige i at være i familie med Moctezuma og en af hans efterkommere blev på et tidspunkt gift ind i Toledoslægten.
 
Udover domkirken kan man se en fin kirke dedikeret til San Jorge og ved siden af ligger der et nu nedlagt kloster, som i dag er overtaget af kommunen og bruges til undervisning. Faktisk er det sådan, at næsten hele den gamle by i dag er ubeboet. Der bor ganske vist turister i de få hoteller, der ligger indenfor murene, men ellers er det kun i Barrio de San Antonio, det gamle jødekvarter, at der bor mennesker, og så er der et par ældre nonner tilbage i Convento de San Pablo lige ved museet. De bager stadig kager, så dem kan man købe, hvis man har den slags lyster.
 
En anden interessant historie knytter sig til La Casa del Mono på hjørnet af gaden Calle del Mono og Cuesta de Aldana. Historien beretter, at der her boede en velhavende handelsmand med sin kone. De to kunne ikke få børn på trods af et hedt ønske herom, og på en af sine rejser købte manden en abe, så konen kunne få selskab under hans mange rejser. Aben blev behandlet som et medlem af familien og blev ganske forkælet og feteret. En dag, da manden var ude at rejse, bankede en smuk mand på døren og bad om husly. Det fik han og han fik åbenbart også mere, for herefter blev konen gravid til stor lykke for ægteparret, idet manden ikke anede uråd. Da babyen var blevet født, blev aben så jaloux, at den smed den nyfødte ud af vinduet, så den omkom. Stor var naturligvis ulykken og konen mistede nærmest forstanden. Manden bandt derefter aben fast under trappen hvor den sad og skreg indtil den døde.
 
I dag er det sådan, at man i byen opfører små tableauer, der gengiver historiske begivenheder, og da vi kom forbi om aftenen, stod der en skuespiller med en bylt i armen. Det skulle forestille den ulykkelige hustru med babyen. Hun skreg og bankede på døren og det var alt sammen meget gribende og i sandhed et foruroligende optrin at overvære.
 
Man kan besøge en lille del af bymuren, og det kan anbefales. Man løser billet i El Torre de Bujaco lige ved hovedindgangen til det historiske centrum ved El Arco de la Estrella. Oppe i tårnet kan man læse en kort historie om byen og oppe på toppen kan man beundre byen og dens omgivelser. Herefter kan man gå en lille tur på muren. Engang kunne man naturligvis gå hele muren rundt, men i dag er det meste af muren inddraget i private paladser.
 
Lige nedenfor tårnet ligger byens centrale plads, Plaza Mayor, og det er her man finder barer og restauranter. Der er maser af leben på pladsen, især af turister, for byens udnævnelse til verdenskulturarv betyder, at der strømmer besøgende til fra hele verden. Og det er helt forståeligt, for et besøg i Cáceres må ikke forsømmes.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com