Hvide palmeblade

I Elche vokser de hvide palmeblade.

Med bøjede hoveder og dyb koncentration sidder en håndfuld kvinder rundt om et langbord. Samtalen er knap, for det er ikke let at tale, mens man fletter, og specielt ikke når der skal holdes styr på op imod 50 (løse) ender.
 
Vi befinder os i Elche i Alicante-provinsen, en by med 230.000 indbyggere og lige så mange palmer. Påsken nærmer sig og på Museo del Palmeral er det omfattende arbejde med at lave dekorationer til processionerne i fuld gang. Kvinderne har, bogstaveligt talt, hænderne fuld af hvide palmeblade.
 
En palme er egentlig ikke et træ men en tæt vævet plante. Det, vi anser som stammen, er et hårdt men elastisk lag plantefibre. Når en del af palmetræet visner, bliver en anden del tilbage, og det er denne del, den skalagtige plantestamme er dannet af.
 

En gammel tradition


Længe før kristendommen blev indført, blev palmer benyttet ved religiøse højtider. I Det Gamle Testamente kan man læse om palmeblade, der blev brugt ved ”Løvhyttefesten”, hvor mange både fejrede høstfesten og mindedes israelitternes vandring i ørkenen i forbindelse med deres flugt fra Egypten. Fejring af Palmesøndag er en kristen tradition til minde om, da Jesu red ind i Jerusalem (på æselryg), hvor folk lagde palmeblade for hans fødder. Den første skriftelige reference til hvide palmeblade er fra 1429, men det er bevist at disse ”unaturlige” blade blev brugt allerede i den iberiske kultur (600-200 f.Kr.)
 

”Manipulation” med naturen

Hvis du har været rundt i Elcheområdet, har du måske undret dig over, hvorfor enkelte palmer er udstyrede med noget, der kunne ligne en sort spydspids på toppen. Bliver de bearbejdet rigtigt, kan hver af disse spidser blive mange penge værd.
 
De sorte spydspidser består af indpakkede palmeblade, som skal skærmes for alle solstråler, for at der ikke dannes klorofyl/bladgrønt. På en speciel måde pakkes bladene ind i et elastisk, plastiklignende stof, der gør, at de kan vokse, selv om sollyset ikke når ind. Spanierne kalder processen encaperuzado efter verbet encaperuzar, som betyder at tage hætten over hovedet. Efter ca. 9 måneder hentes bladene forsigtigt ned fra palmetoppene. Tidspunktet for høst/skæring varierer meget alt efter, hvad bladene skal bruges til, og bladene kan være alt fra en halv meter til fire meter lange. Nogle blade bliver brugt til at lave sindrige vævninger, som det kan tage mange uger at producere. Andre blade bliver brugt som en dekoration i sig selv, uden der skal gøres mere ved dem. Dog bruges størstedelen til påskeprocessioner, hvor bladene både bruges, som de er og i andre former. Det hvide palmeblad eksporteres til store dele af den katolske verden. Et lille antal sendes dertil fra rådhuset i Elche til den spanske kongefamilie, den siddende statsminister – og til Paven.
 

Hårdt for fingerspidserne


Canco Roderige Serrano er lærer på det nystartede kursus, som afholdes på Museu del Palmeral i Elche. Hver dag i de kommende syv uger skal hun lære sine elever op i den ædle kunst at flette palmeblade. Arbejdet kan være hårdt, idet der er mange blade at holde styr på, og slitagen kan mærkes i fingrespidserne, indtil huden bliver hærdet. Saksen er et vigtigt redskab i denne proces, for de fleste blade klippes spidse eller skrå i enden. De afklippede rester laves til små dekorationer, som sælges for et par euro til turister i en lille butik på den modsatte side af gaden, hvor museet ligger. Nogle bliver også solgt på autentiske markeder rundt omkring i Spanien.

Canco viser stolt noget af sit arbejde frem, det største af dem er resultatet af tre måneders arbejde. ”Jeg har arbejdet på det hver dag i næsten tre måneder”, fortæller hun. -Nu skal den gemmes frem til påske, derefter skal Jomfru Maria overtage ansvaret for den, når hun skal stå på den fineste ”flåde” og bæres rundt i centrum af Elche Palmesøndig,” tilføjer hun og smiler.
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com