Flamenco Campers - eventyr på fire hjul under åben himmel

Flamenco Campers' team, Gonzalo og Carolina.
Gonzalo, ejer og stifter af Flamenco Campers tager imod os i sin vognpark i Alhaurin de la Torre. Parken består af ni campervans og den, vi skal bo og køre i denne weekend, hedder ’Merche’. Merche er en Mercedes Viano Marco Polo Westfalia – sådan én hvor man kan folde et telt op på toppen af campervan’en, så der kan sove fire personer i den. Ligesom de andre campere i flåden med karakteristiske polkaprikker på siderne har denne camper også et pigenavn.

Det smarte, kompakte og fleksible design, som campervans tilbyder, gør det nemt at tage alt det med dig, som de behøver, samtidig med du er på ferie på farten. Med dig på hjul har du din seng, bord, stol, klædeskab, køleskab, køkkenvask.

Gonzalo fortæller, at det startede med et enkelt folkevognsrugbrød for nogle år tilbage: ”Jeg og min kone Carolina var taget til England i et gammelt folkevognsrugbrød for at deltage på den største campervan festival for Volkswagen i verden. Da oplevede vi, hvor mange der drev forretning med at udleje campervans og så tænkte vi ’hvis man kan drive fornuftig forretning med dette i et land som England, der kun har en brøkdel af de solskinsdage, vi har i Spanien, så kan vi også kopiere konceptet til Andalusien,’” fortæller Gonzalo, der straks efter gik i gang med at erhverve sig en campervan – og siden kom flere til.

Vi får en grundig rundvisning i ’Merche’ af Gonzalo, og det er skam nødvendigt, for sådan et køretøj er sindrigt indrettet, så hver en ting har en bestemt (ofte skjult) plads. Gonzalo åbner køkkenskuffen og udbryder forfærdet ”Det går jo slet ikke det her!”, hvorefter han styrter ind på lageret. Få sekunder senere kommer han tilbage med det, han kalder ’campervan’ens vigtigste redskab’ – en proptrækker – og et smørret smil om læberne.
Efter rundvisningen og nu med proptrækker kan vi nu trille ud i det spanske landskab på vej mod nye eventyr under åben himmel.

Sådan foregår det:

Lander du i Málaga, bliver du afhentet af Gonzalo, hvis du aftaler det med ham i god tid.
Føreren af camperen skal være ældre end 28 år og have haft kørekort i minimum tre år. Det er tilstrækkeligt med et ”B” kørekort.
Minimum lejeperioden er fire dage.

Forsikring er inkluderet med en selvrisiko på 600 € og vejhjælp er inkluderet i prisen.
De fleste af Flamenco Campers campervans har fire sengepladser.

Du kan have din hund med mod et ekstra gebyr, hvis det er aftalt på forhånd med Flamenco Campers, da kun nogle af deres campere er hunde-egnede.
Find information om priser og andet på www.flamencocampers.com og se flotte, inspirerende fotos på Instagram @FlamencoCampers
 En Campervan betyder ferie uden forhindringer. Der, hvor du parkerer, kan du tilbringe natten – hvis det altså ikke er imod lokale restriktioner. I Spanien kan man overnatte de fleste steder i sin campervan, hvis blot man ikke slår markiser op og sætter borde og stole frem. Dog er der ofte en større komfort at hente ved at leje sig ind på en campingplads, hvor der er bad og toilet.
 
 
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com